LYNGEN BYGDEBOK
Av Emil Larssen Tromsö 1976
Citat från boken:
....I 1569 tillot den dansk-norske kongen Fredrik II sine undersåtar i bergen og Finnmark å handle med russere og finnar, og 2 år seinare blei det opprettet markeder i Östfinnmarken. Og så beretter vår kilde ay "også til andre markeder i de nuvarande Finnmark og Troms fylker, således til markeder i Alten og Lyngen, pleide vissnok russer såvel som kvener at komme". (O. A. Johnsen: Finm´s pol. hist. s. 225).
Den svenske, Olaf Burman sine oppgaver over ferdsveger og avstander i Nord-Sverige meddelte 1598 bl.a. att fra Muoniska til Enontekis er det "Tiugufem Milar",m og at det tok sju dager herfra ned til en fierd (fjord) i Norge, heter Juckj offuer fiellet". I en fotnote er anfört: Juckj=Lyngen, finska Jyykiä".
Sjölom Gustav Vasa omkring 1550 inndrog lappeskatten under kronan og birkarlenes private beskattningsrett dermed opphörte, så blei de fortsatt å vare priviligerte handelsmenn også i de norske fjordene. I Lyngen hadde de omkring 1600 bygd "Bodar och Huusz". Disse blei nedrevet og fört bort av den dansk-norske fogden Niels Paalsen i 1608. (jfr. Danske Rigsarkivs Norske Saml., 7 avd nr. 2, bl. 65.)
Dette er förste gang at det i historiske kilder er nevnt at det blei bygd markedsboder på Skibotn i Lyngen. Nordmenn hevdet nemlig at birkarlerne nok kunne komme til de norske markeder, men de måtte sette opp sine telt på snöen og "ha sitt kram og tilhold der". I 1610 skrev birkarlene under opphold i Enontekis "Klagemål och Beswäringer" over fogdens påståtte selvtekt. Da dette skrivet er et meget verdifullt historisk dokument vedkommende Skibotn marked, tar vi inn en "oversettelse" og et fotostat av det vij som vedlegg:
Avskrift
av dokumeCrones Ent fra Det norske Riksarkiv: Danske Kanselli, Skap 15, pakke 125. No 65
Lit: O. O. O.
Klagemål och Besväringar öffever Niels Pålson och hans våldsammliga bedriffter på Kl. Mtz. vår Nådige Herres och Sverigies Crones Enschyldte Undersåtere, som ähre Birkarlar och fieldh Lappar, begärandes adt wädte, om Hans Ståthollere Hertwijk Bille honom der tilkståndh giffvet hafwer eller inkie, der på oss hves(?) högtte vår Nådigeste Konnungh och Herre underdånigest kiunne för klara.
Till thet förste hafver han 1608 (!) wdhi Lingen Nederriffuedh alla Birkarlarnes bodar och huuss som der i månge Fougdter tijdh för hannom obehindrat ståt hafver, och utkastat på Marken under öppen himmell för hundh och ram, vår Nådigeste Konungh och Herres fiscke sckatt; som Befalingsmannen Erich Johansson, till Suerigies Crones behof upburit hafuer der öfver högeligen besuärer sig wahra kommidh till kårtta.
Till thet andra hafuer han samma Birkarlarnes huuss och några båthar de som dugelige wore hem till sigh sielff upå K---(?) bort fört och opsädija låthidt hwi inkie Normennerne sedan hafue först efther hans wärdringh måst till dedt dyreste betalla brukar så wäll deedt andre nu till sin eginn nytta.
Till thet trydie hafuer han de Birkarlar som i Lingen åhrligen Pläge medh deres Kiöpenskap adt nederfhara truuadh och twingidt tre eller fyra dallers wärde wtaf till förähringh, och då de deemot gamble plägseder, och alle före gångna afhandligar inkie godwilligen göra kunde eller wille, hfwer han tagedh till wapen och wärja, fiendtligen tillbudit adt ahngripa och trachera them, och i fiorderne förlagadh hårdeligen förbudit Siöfinnerner som Zem (?) wäll ähre högdte H K Mt wår nådige Herres och Suerigies Cronos sckadttschyllige wndersåter som Konnungens i Danmarkz, medh dem at handla och köpslaga.
Till thet fierde hafwer han medh öfwerwåldh och ickie någenn rädt, röffwedh af några fiellappar som bod i Ronolaby, och huarken han eller någen dansk man på Norgies Cronos wägne slät Frihet hafue till at beställe medh både båtar, fisch och månge andre pärdzeler, som för långt wore adt upräckna, hwilke Pardzler hans Huusboende Hertwijk Bille, igenom wåra befalningszmens tilsckyndan, hafwer honom till thet ytersta till at betalla och wedergiälla, befelladh, dedh han wdhi gode Mäns närwarelse hafwer måst wtlofwet:/men inkie hållit:/ Dedte så väll som flere sådanne hans otilbörlige bedrifter och förehafwende, så och hans wrångwissa berädtelsser, ähr aldeles emodt thet Ewigvarande oprädtade Stetiniscke fredz fördraget och flacksiöbäckz besluudt handlat, och Sådanna orolige wåldzwäkare, som föregå---lovlige och frijwillige besluudt och afhandlinger, så och Mechtige potentaters och beggie Rykers fulmyndige Commisariers handh och Segell, förbryte och omyndige göra wille, borde tilbörligen blifwe Straffwade, om någen /dedh Gudh förbiude/ sådant af wåre tilbiudhe willie, sckulle wij för wåre Personer der till förhjälpa och Skynda, adt den wdhi tilbörlig straff tages som sådant öfwertyges och bewisses kan.
Adt dedta så sandferdigdt ähr, hafue wij these Klage Punchther medh egna hender wnderschriffwedt, Datum Ennontäkiä then 3 Aprilis Anno 1610.
Baltzer Bäck Daniel Hiort Thimon Schroue Peder S: Falk Lasse Ollssonn.
Grunnen til at Malangen er nevnt som svensk skattegrense mot sör var at en flokk bjarmer i 1238 av Håkon Håkonsson hade fått tillatelse til å nedsette seg der, og derfor strakk russerne en tid sin skattegrense dit. Ved Teusinafreden mellom Sverige og Russland gav russerne i 1595 avkall på landet til fordel for Sverige som seinere utstrakte sitt område til Tysfjord. Den svenske påstand var i 1603 at:
Alle stader der Sveriges krono taget udi Lappmarken skatt, der haver hon och rettighet til folk, land, skog och mark och der njuta all höghet i åndeleg och verdsleg rettighet och alla andre nyttigheter.
Skatteretten var derfor ikke så viktig for de svenske kongene. Det var territoriaretten de var ute etter helt ned til Tysfjord. På den ene siden skulle Norge få beholde öyerne, men samtidig hevdet svenskekongene full råderett over både det som kaltes Nordhavet og Westerhavet. En av grunnene til Kalmarkrigen var denne tvisten med Danmark-Norge som endte med en fredsavtaqle i Kneröd 1613. Her måtte Sverige oppgi alle påståtte rettigheter over sjöfinnene i Nordlandene og Vardöhus len (Finnmark).
Imidlertid blei det ennå hevdet at Norge ikke hadde rett til fastlandet fordi nordmenn bare bodde på öyene, mens det inne i fjordene bodde fra "Sverige undvekna innvånere". Grenselinje blei ikke gått opp langs Kjölen som normenn og dansker hevdet som grens mot Sverige, og striden fortsatte seinere. Men den skatteinnkrevning i form av fisk med transport av denne blant annet over Skibotn til Sverige, måtte oppgis.
Krigen mot Sverige blei erklart an kong Christian IV, 4 april 1611 for å stanse svenskenes framtrengen mot kysten og deres krav om större skatteintekter av sjöfinner. Befolkningen både Nordlandene og Finnmarken blei oppfordret tilå dra fra fastlandet, og ikke efterlate båter som kunne bli fienden til nytte (Norske Rigsregistranter IV, side 436 f.)
Grensetraktaten mellom Sverige og Norge blei vedtatt år 1751.
......Den 1 oktober 1743 reiser han fra Tromsö, og etter å ha vart på gården Elvevold "på bemeldte Ringvatsöe" for og hemte lensmann Daniel Hansen Hveding, kommer han på grunn av uner, til Jegervatn först den 4, og setter rett den 5 oktober. föruten lensmannen mötte her lappeskolmester Arne Pedersen Nideros og oppnevnte laugrettemenn. Vitner av "norske Boefinner som her kaltes Söe-finner, eftersom de saakaldede Svenske Öst-lapper alt var Öst for Landskiölen til Sveriges Lappmark overfarne".....
"Kunskaben blandt dem er saadan som den kand ventes blandt Folk, hvor: 1) ikke den halve Deel forstaar Norsk. 2) fattes beqvemme Lereböger i deres eget Sprog, ja endog i det Norske. 3) armoden saa stor, at de hverken kand bivaane de offentlige Forsamlinger saa ofte, ej heller holde deres Ungdom i Skole, saa lenge som Behov giordes". Sommer avslutter sin journal med en god karakteristikk av kvenerne, og sier blant annet at deres språk er beslektet med det lappiske, men klinger ikke så barbarisk. "Begge tales her i fleng om hinaden, men det sidste er mere almindeligt".
Det er fra svensk side alt fra förste halvdel av 1700-tallet blitt hevdet at nödstedte foreldre i Jukkasjärvi sokn solgte eller overlot sine barn til lapper som förte barna til Norge hvor de blei slaver for hele livet for sine fosterforeldrer her. I det tidsrom vi ovenfor har nevnt blei begynnelsen gjort til å påtale denne "barnehandelen" som også fant sted seinere. Således skrev sokneprest Gunnar Berg i Ibestad i 1812 förste gang til amtet om denne angivelige barnehandelen. Han ga oppgave over konfirmerte barn som skulle ha vart solgt til innbyggerne der av svenske lapper, til dels mot bytte i mel eller kyr, brennevin eller rede penger.
Såvel svenske som norske aviser slo denne handelen stort opp, og i 1837 skrev amtssyrett i Finnmark til länsstyrelsen i Norrbotten og bad om hjelp for "att städja den trafik som består i att svenska och ryska (finska) lapper medför små barn, som de oförsynt utbjuda till salu". som det heter i vår svenske kilde. De fleste barn stammet fra Jukkasjärvi sokn. På denne tid skrev prosten Lars Levi Laestadius i Karesuando en serie artikler i det svenske bladet Norrlandsposten om kommunikasjonen mellom Nord-Sverige og Nord-Norge. Herunder nevnte han at en del barn blei fört over fra Sverige til Norgwe, der de blei mottatt som fosterbarn i de familjer som trengte arbeidskraft. Han ville ikke anse denne trafikk som en forbrytelse. Hele denne handelen var snarere å betrakte som en barmhjertighetsgjerning.
Barna var i alderen 3-10 år, og den norske mottakeren betalte 3-15 riksdaler, en ku eller et par tunner mel for barnet.
Det blei i förste omgang strid om skolen. Bevegelsens tilhengere var misfornöyd med undervisningsfagene som de kalte "menneskelig Kundskaps Unyttighed". De var verdslige og syndige. Det var saerlig Jensens lesebok, som blei innfört i midten av 1860-årene, som vakte motstand. Sokneprest Scaaning gikk også i denne tid sterkt inn for fornorskningen, mens laestadianerne holdt på samisk og finsk som hjelpespråk. Soknepresten fant imidlertid at det var urimelig å fortsette med kvaenske og samiske gudstjenster siden 669 kvaener og 716 samer forstod norsk da.
Mandtal over sjöfinnene 1601
D. R.-A. (Det danske rigsarkiv) Geh. ark.s Reg. 13, Finnmarken nr. 5b Original
Liungenn. (Lyngen)
Ligger i Tromsö Prestegield vdi Skerfföe Annex 1½ vegh Siö fraa Skeruöen. Strecker Sig ind Rottsunnd och Liungstuffen, i Sönnder, er 5 vegh Siö indtill Bottnenn. Vdaf for:ne Liungen Skeer sig en Fiord innd vdi Öster, Som af Finder Bebois, heder Kongfiord. Finderne Bekiender dennoim Aarligen att giffue till Kongl. Maytz. af Danmarck 2 daller. Bekiender dennom, Allsammenn Att giffue scatt till Kongl. Maytz. af Suerigh, Och derhoes beretter, att vdaf Begynndelsen Er Quenerne eller Östfinnderne kommen ind i Fiordene Och thagett Aff thennum vdi Scatt ½ daller, huorfaare de samme Scatt haffuer thagett, ved de icke, Menns effter de ere komne af fiordene fraa thennum igjenn, haffuer de Sjelf inndbyrdis byt den emellom Sigh........
Därefter följer ett 50-tal namn på de som skatta här.
Från de historiska böckerna:
Från JORDHA BOOCKEN WTHAAFF WESTHRABOTNEN 1543
Om Wästersjölappar står det här:
..... När den svenska fogden nu söker utkräfva skatt af dessa lappar, vägra de, heter det, men utbjuda sådan skatt, som är ludh (lod) och kruth, hijsk (?) och pil, och svara samma sjöfinner: "När du kommer med konungens bref i Sverige , wele wi svare eder med all den del, oss är mögeligit och Gud gifver oss råden till. Där må I fullkomligen förlåta eder uppå. Sedan vele vi hålla, hvad utaf gammal ålder varit haver".
År 1584 hade ock Oluff Bwreman fått K. Maj:ts öppna bref och fullmakt att kräfva skatten utav dem; men när han kom till dem, fick han tvärt emot deras löften "all ond svar", efter han icke därtill hade med sig danska konungens tillåtelse, att så ske skulle. - Den vanliga benämningen "Västersjö-lappar" var lapparna icke till lags: de ville heta Västersjö-finnar. Nils Oravains skrifvare har i den delen berättat ett betecknande drag. När så händer, heter det, att det skrifves ifrån K. Maj:t eller ifrån ståthållarne och (man) kallar dem Västersjö-lappar, så svara de så: "Drager effter dem, hvarest som I kunnen finne någre lappar, och kreffuer dem och icke oss!"
Under öfverskriften "Till minnes" antecknas därför ock i räknekammaren: "Skall därföre skrifvas Västersjö-finnar och intet lapper".......
Lagmand Peder Hanssens Spørgsmaal til Bumænd og Finner 1591
LYNGEN BYGDEBOK
Del II Gårdshistorie, av Emil Larssen 1980.
...............................................
Gården Skardal gnr. L.nr. 138
Ved matrikuleringen i 1723 blev denne gården skrevet "Scharsdallen", og grensebeskrivelsen forteller at grensen "begyndes inden fra Haakærring Berget, og altindtil Huelsteenen, dertil er Brendeved til fornødenhed. Og af anden Vilchor som de øfrige. Kan fødes derpaa 1 Koe og anseet for Landskyld 0-0-12, og bruges af Jens Jensen Qven".....
Gården Kileng gnr. 58. L.nr. 88
Kileng var bebodd ved matrikulering i 1723 og navnet blei da skrevet Keeleng.
Grensene for gården blei 1723 skrevet slik:
"Keeleng streker siguden fra Qvalnesset, og saa ind ad ald opefter Stor Elfen paa Søersiden. Denne Jord er tungvunden, dertil fornøden Brendeved. Men ingen fiskeri. Kand fødes derpaa 3 Kiør 3 Smaler, og sat for Landskyld 0-1-0, som bruges af Michel Nielsen qven".
Det er rimelig å gå ut fra at Kileng da har omfattet også gårdene Tverdalen, Oteren og Mælen, og at grensen mot nord støtte mot Stubbeng. Det var manga bygslere på Kileng, helt tilbake til 1770 da Erich Michelsen Pelleg ennå var der. Hans far var bosatt der alt i 1723, som nevnt foran.ø
Gården Stubbeng bnr. 59. L.nr. 83
Også Stubbeng var bosatt i 1723, og blei da skrevet "Stub Eng". Grensebeskrivelsen m.v. var kort og lyder slik:
"Stub-Eng grenser sig inden fra Hulnesset (Qvalnesset?), og saa alt ud til Skræ Elfen (Elvevolldelva). Dertil er fornøden Brendeved saa og tungvunden og ingen Fiskeri. Kand føde derpaa 5 Kiør, og er anseet for 0-2.6. Opsidderne ere Haqns Hansen qven, Eric Hansen qven og Ole Pederssen".
Foruten nåvarende Stubbeng omfattet gården i 1723 også gårdene Nygård og Sandøra.
Gården Kvalvik.
Kvalvik ble ved matrikuleringen i 1723, også senere, skrevet Qvalvigen.
Grensene m.v. for Qvalvigen ble i 1723 beskrevet slik:
"Denne Jord begyndes fra Furnesset, og alt botten omkring til den lille tver Elf Kaldet Stor Elfven. Er tungvunden og skrin. Mens Brendeved til fornødenhed og hellers ingen anden herlighed. Dertil er anseet at Kand føde derpaa 4 Kiør 8 Smaa Kreatur, og ansettes for Landskyld 0-2-0. Oppsidderne ere Henrich Johansen qven, Aamund Christophersen".
Som en herav vil kunne slutte omfattet gården Qvalvigen i 1723 de nåværende Ørnes gnr. 74, Kvalvik. 75, Kvalvikgruben gnr. 76 og Vollen gnr. 77.
Rottenvik.
Dette området er under matrikulringen 1723 beskrevet slik:
"Rottenvig som begyndes ved Boenesset paa Indre siden af Eidet, (må vel riktig være Ytre siden) og streker sig alt udefter til Qvitnesset, bemeldte Jord er tildeeles Lætvunden samt Brendeved til fornødenhed Kand føde 3 Kiør 6 Smaler og for Landskyld ansettes for 0-1-12.
Den bruges af Niels Jacobsen og Niels Olssen qven".
Såvidt skjønnes må Rottenvik da ha omfattet de nåværende gårder Mortensnes, Rottenvik og Kalfaret.
Gården Kviteberg gnr. 95.
Har fått denne beskrivelse og karakteristikk i 1723:
"Qvitberrig tager sit grenseskield fra qvitenesset og streker sig saa alt ud til Storsteennessetr. Bemeldte Jord er dyblent og Letvunden, saa og Brendeved derhos. Til Fiskeriet intet uden Kaagefisk. Kand fødes derpaa 8 Kiør 12 Smaler og er sat til Landskyld 0-1-1. Niels Johansen qven bruger den øfre part som er til Lam Elfven og er ansadt for 1 pd. 18 mk. Paa den ytre siden af Elfven, og alt udefter er ansadt for landskyld 2 pd. 6 mk. Deraf bruger Guttorm Jacobsens enke 12 mk. de andre 1 pd. 18 mk. er ingen opsidder paa mens ligger øde"
Bygslere: 1770 Esaias Pelleg og Niels Jonsen.
Gården Skinnelv gnr. 96. L.nr. 217
"Schien Elfven" ble gården skrevet i 1723, og beskrivelsen lød at gården,
"Begyndes inden fra Storsteennesset, og saa alt udtil Christnesset med samme Nes inclussive. Dertil fornøden Brendeved, og ellers ingen anden herlighed kand fødes derpaa 1 Koe 3 Smaler, og for Landskyld ansadt for 0-0-0. Dend tilskrives ad interim (midlertidig) til Brugelighed Olle Hendrikssen qven".
Bygslere: 1770 Niels Olsen og Hendrik Johannessen.
Gården Kopangen gnr. 101. L.nr. 202
Som krongods var ikke Kopangen medtatt i matrikprotokollen av 1723, men ble skyldsatt i 1771 i følge "Jordebog over Hans Kongel. Maest.s Jordegoda udi Trpomsø Fogderie". Det står her:
"Udi forommeldte Lyngs fiord findes på dens søreside af fiorden og En finne Rødning kaldet indre-Copangen og i Helgøe tingsted beliggende, som i ligemaader i begyndelsen af finner ere Røddet, og af de første og Ret Røddere forladt. Mens nu bruges af Opsidderen paa Søer Rotsund Knud Clemetsen. Bemeldte pladses greseskield er paa Indre side fra dend stoere Elv (Fastdalelva), og strecher sig alt ud tilYttre Copangen. Er anseet efter dets beskaffenhed for 1 pd, siger Et punds leje, for aarlig landskylds svarelse med paafølgende andre Contributioners ydelse".
Denne Knud Clemetsen var den første registrete bygselmann i Kopangen. Han fikk nemlig i 1721 utstedt bygselbrev av fogden A. Tønder, og det heter at stedet da var en tidligere rydningsplass. Altså må det ha bodd folk der enda tidligere. I 1729 fikk Peder Olsen qven bygsel, i 1759 Peder Pedersen på den plass som hans far Peder Olsen hadde frasagt seg.
Gården Lenangen nordre gnr. 4 L.nr. 139.
Lenangen ble tidligere - fra 1610 - også skrevet "Leinanger", Lenang fra 1567 og Lenanger fra 1723. Rygh skriver om navnet bl.a.: "Formodentlig oldnorsk Linangr. av adj. linr. jevn, glat, behagelig, mild. Navnet vilde isaafald sigte til det beskyttede, rolige Farvand i disse indelukkede Fjorde og i betydning. falde nær sammen med Lyngen (Lyngnir)".
Bygslere er funnet registrert fra 1710 da Hans Efvensen ble den førstebygsler. 1713 Gabriel Eriksen på plass som faren "Store Erich" hadde bebodd og nå fradødd. Niels Andersen. 1716 Olle Andersen. 1718 Aamund Hansen. 1731 Otto Christensen. 1735 Lars Olsen.........
Det finns ett talrik register på alla gårdarna i Troms fylke i boken. Även båtarnas ägare och storlek är medtaget.
................................
DØDSBOSKIFTER
Ellen Henrichsdatter, Manndalen. Skifte holdt 1777. Arvinger:
Enkemann Lasse Lassesen. Barn: Lasse 12 år, Henrich 15 år, Ole 8 år, Raste 6 år och Synneve 3 år. Eiendelar: Hus, båter och husdyr.
Lasse Lassesen, Manndalen. Skifte holdt 1778. Barn: Se ovan. Formyndare: Reier Reiersen, Manndalen. Hus: 1 stue m/fordør og svale. Husdjur 2 kyr, 1 okse, 1 vær, 1 hanne. Båtar 1 båt m/seil. Gangklær: 1 klædeskofte.
.........................
Ragnel Mortensdatter, "Storfjorden i Løngen". Skifte holdt i 1710. Arvinger: 2 barn. Eindeler: Hus: 1 stabbur. Båter: 1 "nesten ny" seksring. Husdyr: 2 melkekyr, 1 markokse, 10 voksne sauer, 8 fjorlam, 1 voksen geit, 1 hannegeit. kopper 3 kjeler. Gangklær: 1 grønn klædes kofte, 1 kvit vadmels kofte.
Marite Gudtormsdatter, Pollen. Skifte holdt i 1710. Enkemann Niels Pedersen. Barn: 4 umyndige. Eiendeler: Kopper 2 kjeler, 1 gryte, Jern: 1 rifle børse. Gangklær: 1 rød klædeskofte, "næsten ubrugt". Båter: 1 toromsbåt, "næsten ny". Husdyr: 3 melkeskyr, 10 voksne sauer, 3 yngre sauer, 3 voksne geiter. Hus inte anført.
Endre Isaksen, Jøvik. Skifte holdt 1713. Arving er enken Karen Anderdatter. Eiendeler: Husdyr: 1 ku, 1 ku på Bakkeby, 1 ung ku på Bakkeby, 1 sau i buet, 1 sau på Bakkeby, 3 voksne geiter, 3 hanner, 2 sauer, 1 lam. Båter: 1 seksring. Hus 1 stuegamme m/fordør og kåve, 1 hølade, 2 sjåer, 1 fjøsgamme, 1 gammelt stabbur, 3 omfar nytt bjørketømmer til ei lita bu. (Se "Endreslekta" av Hans E. Johansen).
Eric Hansen, Nordmannvik. Skifte holdt 1789. Eiendeler:Hus: 1 møllehus, 1 bu, 1 fehus, og lade under tak, 1 sjå 1 bjerkebu, 1 badstu, 1 stue m/kjøkken, golv og ½ loft og 1 vindu, 1 stue m/sidekammer. Båter: 1 åttring, 1 gml. båt. Husdyr: 4 kyr, 4 sauer, 3 gjømmer, 6 geiter, 1 hanne, 1 gjeldokse.
Berte Ericksdatter, Trollvik. Skifte holdt 1778. Arvinger: 8 barn i live, hvorav 2 umyndige. Formynder: Hans Bertelsen, Trollvik. Netto formye: 1 kvernhus og av gangklær1 kjersig kofte og 2 vadmelsstakker.
...........................
Tar upp ett arvskifte efter en man, Petter Østberg som hade tre hustrun:
1. Karen Chistensdatter. Skifte holdt 1745. Enkemann Petter Østberg. Barn: Christoffer 17, Petter 14 og Anna Blix 11 år. Eiendelar: Hus: 1 daglig stue, 1 borgstue, 1 tømmernaust, 1 stabbur, 2 buer, 2 høylader, 1 stue, 2 fehus, hestestall, 2 kornlader och 2 sjåer.
2. Rebekke Olsdatter, Kvalvik. Skifte holdt 1759. Enkemann Petter Østberg. Barn: Josophal 9, Josva 3 og Michel Hvid 1 år. (De har uppkallat sina barn efter framstående personligheter).
3. Petter Østberg, Kvalvik. Skifte holdt i 1786. Enke (hustru 3) Margrethe Matiasdatter. Barn er nevnt i två tidigare skiften, alla myndige. Anna er gift med Niels Michelsen Pelleg, Hatten.
................................
Inger Andersdatter, Ullsfjord. Skifte holdt 1770. Arvinger: enkemann Svend Nielsen. Avdödes syskon: Lars Andersen, Stordal, Morten Andersen Sørstrøm, Anders Lakselv, Peder, död, efterlater seg barn: Ellen g.m. "Stor-Knud i Løngen". Hus: 2 høylader, 1 tømmersjå, 1 naust, 1 smiehus. Båter: 1 båt m/seil, 1 seksring. Husddyr: 1 markokse, 3 melkekyr, 1 markkvige, 1 halvmarkkvige, 1 halvmarkokse, 3 bukker, 11 sauer, 3 geiter. Sølv: 5 skjeer, 1 belte, 1 øse. Gangklær: 1 kvit vadmelskofte, 1 blå kofte, 1 sort klædes kofte, 1 gammal kofte.
..............................
Tillslut ett klipp från skolplikten:
"Det var stor skoleforsømming som er blitt kalt som en mørkt kapittel. De flesta barna gikk ikke på skole mer enn halvparten av skoletida, 2-3 uker i året var det vanlige helt til 1870-åra. Det var en lang rekke årsaker til det, men i visitatsprotokollen var anført at "Grundaarsaken tvilløst var at foreldrene og dermed barna ikke havde syn for Skolens verdi". Det ble i 1862 opprettet en tvangsskole på Karlsøya for særlig gjenstridige barn, og i 1873 ble det vedtatt at lensmannen skulle hente gjenstidige barn til skolen. Det var også ellers streng skoletukt med mange særlige harde straffe måter. Enkelte lærere brukte riset med flid. I 1864 ble en lærer suspendert fordi han skulle ha riset en gutt så hardt at han døde. I 1882 uttalte skolestyret at tilsynsmannen helst burde være tilstede ved "legemlig Afstaffelse" og frarår bruk av slik "ligeoverfor Pigebørn over 12 års Alderen".
Bygdebok Balsfjorden og Malangens Historie 1981
dokument/Minoritetspolitik.html
Framtid i Nord Lördag 21 januar 2012
Framtid i Nord Torsdag 12 januar 2012
Nordlys den 11 januar 2012
Framtid i Nord 7 januar 2012
Till hemsidan: Suonttavaara
Om Kvæner, Finner och Lapper
J. Ax. Almquist- Den sivila lokalförvaltningen i Sverige - Lappmarken 1523-1630.
dokument\Norsk sjofinneskatt 1593-1619.html
1100-tallet - Torleif Dahls Kulturbibliotek- Norges Historie - Finnene
1200-tallet - Finnmarka etter Eigilssoga
1553 - von Heberstein- Notes upon Russia - Lapponia
1596 - Lagmann Peder Hansens erklæring
1598 - Olof Burman- Handlinger om Lappmarken - Undervisning om Alta-elva
Leopold von Buch, Resa genom Lappmarken och Sverige. Stockholm 1816 (118 s.). Resa 1806-1808. Kräver DjVu Browser Plug-in, som du når Härifrån.
(se särskilt sid. 44-45)
Resa genom norra Sverige och Lappland 1825
Nils Joachim Cristian Vibe Stockfleth, Dagbok öfver mina missionsresor i Finmarken. Stockholm 1868.
Ludvig Kristensen DAA, Skisser fra Lapland, Karelstranden og Finland. Kristiania 1870. Bl.a. Om Haparanda, s. 251-156.
Historiska böcker och dokumentationer över vår historia Uppdat. Bjarmaland (Perämaa).
Där finns dokument om Kvæner, Finner (Sjöfinner, elvfinnar) och Lapper (fjellfinnar).
Amtmannens femårsberetning Finnmarkens Amt 1861-1865
(Sid. 3, om Fieldfinnerne. Sid. 5 om Fieldfinner og Fjeldlapper. Sid. 10, Finnerne omkring Enaresöen i Finland och sid.13 om Finner i Balsfjorden).
sid.110
"I 1743 ble Olle Christophersen find, ifølge Petter Schnitler, enda regnet som en av «Bals Fior Finner som Boer ved
Søesiden og Bruger Gaarder».
Fra 1744 hadde imidlertid qvænen Anders Andersen blitt ny bruker på Markenes.
«Denne igiennemdragen, og af mig forseiglet Bog, Som indeholder Et hundrede, halvfemteSindsTive og et Blade
authoriseret till en Ting Protocoll for Kongl: Majts Sorenskrivere udj Tromsøe fogderi, Sr Wilhelm Thomessøn; Og
naar denne Ting ? eller Justitz Protocoll er brugt i 3de aar, maae hand Sig med en anden igien forsiune.
Storfoshengaard d 12 Aprilij O. Schelderup.1745"
sid.145
Ifølge domboken fra 1702 måtte tre nybyggere fra Lainio, Olof Klemetsson, Morten Klemmetsson og Nils
Eriksson, bøte 2½ daler for fravær fra kirken. Nils Eriksson var sønn til Erik Tomasson fra Lainio.
I 1704 ble han nemndemann i Jukkasjärvi tinglag, og satt som nemndemann til sin død i 1716. Han omnevnes
indirekte som «lapp», noe som tyder på at han ved siden av sin virksomhet som nybygger kan ha vært virksom som
reinskjøter, en vanlig bisysselsetning for nybyggere i lappmarken.
Språk og etnisitet i Nord-Troms og Finnmark
Mera om kvæner, finner och lapper.
Danske kanselli, Skap 15, No. 91 - Litt. N.N.N.N. 1596. (Om søe-finnerne)
Marie Krekling- Om de norske finner eller lapper, ca. 1760
Sid.69
....Da veed man de Norske folk som nu leve der, boe allene ude paa øerne i fiske-verrene, saa som de hart ad allene nære sig av fiskerie. Nogle faa maskie kand boe paa de yderste næss og odder av de fasta land som stikker sig ud, inde paa de fasta land saavel søekanten som oppe i landet og fieldene boe allene lapper.
De som boe i fjordene nere mod og ved søen kaldes søe-finner, og ligger de stadig der i landet.
Men de oppe i fieldene kalles field-finner eller field-lapper, og fløtte om vinteren ind pa de Svenske grendser ligesom de andre Norske field-lapper.
Ved søe finnerne i Finmarken er allers at mærke, at de skiller meget, hvad sprog, levemaade og næringer angaar fra de søe - og bøde finner i Nordlandene boe.
www.finnmarkslitteratur.net
Under Nordlysets Straaler Sophus Tromholt. - Kjøbenhavn - Gyldendal, 1885
"....Sølapperne, der danner det langt overveiende Antal af de norske Lapper, lever for en stor Del som Finmarkens øvrige Kystbeboere. De bor ved eller i Nærheden af Kysten i deres Jordgammer eller i Træhuse. Sølappen lever mest af kogt Fisk; dernæst af Rugmelsvælling, iblandet med finskaaret, saltet eller tørret Kjød eller Talg; fersk Kjødmad vanker sjældent. Hertil kommer end videre Faare- og Gedeost. Maaltiderne er uregelmæssige paa Grund af Virksomheden paa Søen; Sovetiderne ligesaa. Kort sagt: Sølappen er en bosat Fisker, og sædvanlig lever han som en fattig Fisker...."
"....Elvelapperne danner et Slags Mellemled mellem Fjæld og Sølapperne: de har fast Bopæl, men eier tillige Rener. De fleste findes ved Koutokæino og Karasjok samt paa enkelte Steder i Østfinmarken. De bor i Regelen flere sammen ved Elvebredderne, ikke enkeltvis. De nedstammer for største Delen fra Finner (Kvæner), som rimeligvis hen imod Slutningen af det 16de Aarhundrede er indflyttede fra Finland, og de er følgelig i Henseende til Herkomst væsentlig forskjellige fra Fjældlapperne. Denne ForskjeI har Tiden dog for længst udjævnet, og begge Klasser adskiller sig nu kun fra hinanden ved de af deres forskjellige Erhvervskilder betingede Eiendommeligheder. Selv deres oprindelige Sprog har Elvelapperne forladt; vel forstaar de alle deres gamle finske Modersmaal, og det samme gjør ogsaa enhver Fjældlap, en Følge af, begge Folkeslags jævnlige Omgang; men indbyrdes taler de kun Lappisk....."
"Finnerne i Orafjorden havde naturligvis ogsaa sin Sauna eller Badstue. Endnu lod det imidlertid til, at ikke hver enkelt Familie havde faaet Tid til at opføre sin egen for sig selv; men en større, som Bergstrøm havde opført, blev benyttet af Flere. Just som vi skulde drage afsted, kom nemlig en Nabofamilie, Mand, Kone og 3 Børn, ud af Badstuen, hede, saa det røg af dem gjennem deres tynde Klædning, satte sig i en liden Karbas eller Baad og roede hjemover".
"Lapper, dersom Scheffers Mening stod fast, at det er et Øge-Navn, som andre har lagt paa dem. At ellers Findlænderne og Finnerne ere, i Henseende til deres nærmeste Oprindelse, eet Folkeslag, det har uden Tvivl sin fuldkomne Rigtighed; og undrer jeg mig fast over, at der, efter saa mange hundrede Aars Forløb og saa mange Omstændigheders Mellemkomst, kan endnu være saa stor Liighed mellem disse tvende Nationer, som der virkelig er, besynderlig i Henseende til deres Sprog; hvilken sidste Sag blant andre og Hr. Oberstlieutenant Schnitler har søgt at bevise ved en vidtløftig Sammenligning, som findes i hans Finmarkens Beskrivelse udi Norske Grendse-examinations Protocol Tom. VII. S. 448-451 in msc. Hertil kommer, at Finnerne kalde en Findlænder fast ligesom sin egen Nation Somaladzh, eller, Suomaladzh, som i det formerede Tal heder Some eller Suome, og Finlændernes Sprog kalde de Some-gieel (conf. n. 5.) Russerne kalde deres Lapper, blant andet, Kajenni, hvorved de give tilkiende, at de holde dem for eet Folk med Qvænerne (Cajani) som vist nok er en Finlandsk Nation. Finnerne og Finlænderne siges og at have haft een og samme Stifter, ved Navn Jumi eller Jumo, og den, i vore gamle Historier navnkundige Afgud Jomala tilfælles med Biarmerne, hvoraf det og kommer, at den sande Gud endnu bliver kaldet af Finnerne eller Lapperne Jubmal eller og Ibmel og af Finlænderne Jumala: Og, naar denne Mening om Finnernes Slægtskab med Finlænderne, Qvænerne og Carelerne bliver lagt til Grund, maa man uden Tvivl og holde for, at Finnerne eller Lapperne ere, i henseende til sin nærmeste Oprindelse, eet Folkeslag med Estlænder, Liflænder, Curlænder, Semigaller, Liethauer og Preusser. Hr. Prof. Bayer egner og hid Ungarerne. Hvad de Norskes Oprindelse derimod angaaer, saa ere dette en Sag, vores tvende Lærde, Hr. Etats-Raad Suhm og Hr. Prof. Schiøning, arbeide paa. See imidlertid den førstes meget smukke Skrift in actis societ. Hafn. Tom. IX I. Afhandl. om de Vanskeligheder, som møde ved at skrive den gamle Danske og Norske Historie."
"Indbyggerne i Tana-Sogn ere dels Elvefinner, dels Søfinner, samt nogle faa norske Familier; flere af Finnerne ere dels Efterkommere af indvandrede Kvæner, Finlændere, dels ved Giftermaale blandede med disse; i saadanne Familier tales derfor begge disse Sprog; som oftest besidde disse finsk-kvænske Familier en større Legemsbygning end Finnerne."
Om Finmarken af Chr. A. Wulfsberg. - Christiania - Cappelen, 1867.
Efter Folketællingen af 27de Novbr. 1825 var Antallet af Vest-Finmarkens Indbyggere 5922; men dette Resultat blev ikke anseet som meget nøiagtigt, og følgende Overslag troedes at komme Sandheden nærmere:
| Søfinner omtrent... | 3000 |
| Omvandrende Fjeldfinner... | 850 |
| Qvæner ved Søen... | 650 |
| Fastboende i Kautokeino og Karasjokk
af qvænsk Oprindelse blandede med Fjeldfinner... |
130 |
| Normænd... | 1700 |
| Fremmede af forskjellige Nationer
i Hammerfest og Kaafjorden... |
70 |
| Tilsammen omtrent... | 6400 |
Folketallet i Øst-Finmarken udgjør omtrent det Halve af denne Sum.
09-11-11: Lagmand Peder Hanssens Spørgsmaal til Bumænd og Finner 1591
Project Runebergs katalog (Nordiska digitaliserade böcker)
Arkeologforum om ordet Finn (Finner)
Från sjöfinnarnas kultur, båtbyggeri och jordbruk
Nordlys Fredag 10 august 2012
NORDLYS 9 november 2011
NORDLYS fredag 11-11-11 