F. W. Hvoslefs brev

Hvoslef var präst i Kautokeino under perioden 1852-1857. Från 1857 till 1861 var han seminarbestyr och förstelärare vid lärarseminariet i Tromsö och från år 1868 till 1876 biskop i Tromsö stift. Hvoslef var även kunnig i samiska och insatt i befolkningens (särskilt i Kautokeino) levnadsförhållanden vid den tiden.

5 mars 1870, årsberättelse till Kyrkodepartementet (SAT/TBK) insänt av biskopen.

(Hoslaget indsendes ærb. til det Kgl. Dep. 13 Visitatsberetninger for 1869)

............................................

Brev till Kirkedepartementet (SAT/TBK) den 5 januar 1870

.............

Om tolkbehov.

" Til Kistrand, hvor der i Laxelv er 179 Kvæner, som ikke forstaa Norsk - 100 af dem forstaa Lappisk, 97 blot Kvænsk.

Til Skjærvø der det opgives vare 200 Kvæner som ikke forstaa Norsk.

......................................................

Brev till Kirkedepartementet (SAT/TBK) den 5 mars 1870

.......................

Om tolkbehov.

" Inden Varangers Provsti er det megen Anvendelse for ham i Sydvaranger, hvor det nu er opgivet at være 701 Kvæner, hvoraf 621 forstaa Norsk eller Lappisk. Felter for hans Virksomhed der ere Bugønæs, Neiden Munkelv Langfjordvand og Klostervand.

I Tanen, hvor det er 96 Kvæner, hvoraf 47  forstaa Norsk eller Lappisk.

I Repperfjord, hvor der vistnok er 117 Kvæner.

Antallet af Kvæner i Laxelv är 182, hvoraf 3 forstaaa Norsk, 100 Lappisk og 79 kun Kvænsk.

I Børselv til 124, hvoraf ingen forstaa Norsk, 70 Lappisk og 54 kun Kvænsk.

I Balsfjorden bor 22 Kvæner, hvoraf 9 forstaa Norsk, 3 Lappisk og kun 10 blot Kvænsk.

Af Lyngens samtliga 766 Kvæner opgives 669 aqt forstaa Norsk; af de øvririge 97 angives 49 forstaa Lappisk saa der ikke bliver flere tilbage end 48, som blot forstaa Kvænsk.

I Reisen, 377 Kvæner, hvoraf 187 forstaa Norsk, 9 Lappisk og 181 blot Kvænsk.

I Kvænangsbotn og Kjækan 149 Kvæner , hvoraf 17 forstaa Norsk, 48 Lappisk og blot 84 Kvænsk.

.......................

En del av de utflyttade renskötare familjerna:

Om Kautokeino upproret 1852

(Några av de inhemska samerna hade lyckats fly. De meddelade boende i byn Ávžži vad som hänt. Under ledning av skolansvarige Clemet Gundersen gav sig 16 män och tre kvinnor dit. När de närmade sig, försökte Aslak Hætta att mobilisera sitt folk. Men de flesta gav sig iväg. Med bara sex män och nio kvinnor fortsatte Aslak strida. Till slut fick de ge sig och bands. En kvinna fick ett slag i huvudet. Hon dog två dagar senare. )Läs mera här: Kautokeino- ett uppror och en film
 

[Bidrag til kundskab om qvænerne i kongeriget Norge]

Av Nils Vibe Stockfleth (präst) 1848

dokument/qvener 1846.html (Från boken)

dokument/Kemi.html

VIII. Ytterligare bidrag till upplysning om de i Norge bosatte Finnar.²)