A. Helland- Forhistorie og historie 1899
Sid 566
….Overalt havde han til styrbord havt ubeboet land, med undtagelse af, at der var enkelte fiskere, fuglefangare og jeger; det var altsammen finner. (Ac him vas ealne weg westw land on pet sterbord) butan fiscerum > fugelerum > huntum, >pet weron eall Finnas.)
Men til bagbord havde han stedse det aabne hav. Bjarmerne havde bebygget deres land godt; men did turde han og hans mend ikke komme.
Terfinnernes land boede straks vestenfor det Hvide hav. Terfinnernes land derimod var öde, undtagen hvor jagare, fiskere, fuglefangere havde tillhold Bjarmerna berettede mangt og meget saavel om deres land som om de tilgrendsende, men han vidste ikke, hvad sandt der var deri, fordi han ei selv havde seet det. Det forekom ham, som om bjarmerne og finnerne talte et og samme sprog.
Sid. 567
…..; denne store elv skillede mellem terfinner og bjarmer. Terfinnerne er de finner eller lapper, som holder til i Ter eller Turja, Lappland. Den store aa, som skiller terfinner fra bjarmer, maa söges i den sydvestlige del af Lappland; bjarmerne er den folkestamme, som boede i sydvest for terfinnerne, nemlig östkarelerne paa vestsiden af det Hvide hav.
I det 15de og 16de aarhundrede naaede den kareliske beboelse til floden Varzuga, og det norske skattedistrikt stansede ved denne flod; i det 14de aarhundrede naaede den norske konges skattekrevere lands det Hvide hav lige til floden Veleaga (Vaeli-joki, biflod til Umba). Kanske den kareliske bebyggelsen i 9de aarhundrede ikke er naaet saa langt östover, men er stanset ved Kanadalax, hvor den naturlige grendse er mellem Karelstranden og Lappland.
Sid 572
…..De seilede sammen langs Finnmarkens kyster til Gandvik og tvers over denne til Dvinas munding, derfra opad denne til ”Kjöbstaden” – vistnok den samme, som russerne senere kaldte Cholmogöri, laengere oppe ved floden end Arkangel (der först blev anlagt i 1572).
Indkjöpet bestod af pelsvarer (bäver, sobel og ”graavare” o: ekornskind).
Da kjöbstevnen var forbi, seilede normaendene ned ad Dvina tilhavs, men kunde da ikke lade vaere at herje paa kysten.
De traengte ind i en skog, hvor de vidste, at der var en gravhaug og en helligdom for bjarmeraes gud (Jómali), og dette blev udplynret, navnlig for guldsmykker. Navnet Jömali er regelret karelisk, i Finland heder endnu gud Júmala, medens finnerne udtaler ordet Ibmel.
Sid. 299
.....................
1748 Om Lyngen heder det:
Bondergaarde ligge strövis paa af öerne, paa begge sider aF Lyngesfjordens bredder indtil botn, ligess paa sider af Kaafjord og ½ mil op efter Kaafjordelven; men ingen bor efter Mandals-, Skibotns- eller Omais elve. Af de i Lyngenfjorden er kun 3 gamle nordmaends bondegaarder; de övrige 42 skattejorder er af kvaenbonder, som fra Torne Lappmark er overkomne og boe eller Sjöfinner, opryddede og beboes.
Bebyggelsen af Lyngen er efter dette ikke gammel; fra hvilken tid hine 3 norske gaarden i Lyngenfjorden er, vides ikke.
Lyngens kapel er först bygget paa ”Carenes” efter missionaeren Sören Kildals foranstaltning, som det synes mest for finner. Det blev 1740 flyttet til Lyngseidet.
…..I 1801 bestod Lyngens menighed allerede af 1728 mennesker; den var altsaa ikke af de minste i Norge; blandt dem var kun 104 nordmaend; de övrige for det meste virkelige finner (kvaener), som boede i huse som nordmaend, og dyrkede marken”.