(Orginal version) ibland något förkortad
(Svenska arkiv)
1. K. Magnus Erikssons frihetsbref för dem, som nedsätta sig i Lappmarken, dat. Telge d. 16 Mars 1340.
Wij Magnus medli Gudz Nåde, Sverigiz, Norigiz och Skåningz Konung, helsom allom som thetta wårtt opna breff seandes warde Everdeliga i Gudi, såsom om Gudz dyrkelse och hans heders föröchning, och wårtt benempde åminnelse Oss Elskelige (fordom) Herr Oloff fordom Erchebiscop i Vpsala, och andre wårtt Rijksens Råådh.
Oss tå wara stadde i wår litzla åålder och vngdom, så haffue the och af stora och myckin vmbsorg och försyn, sticktede och stadgadt, att the landzender wårtt Rijkes som vidh Helsingeland och Ångermannaland liggiandes äre, benemdh Laepmark, hvilke i fordom tidom icke haffua warit i mång Menniskiors minnom, att the Marcker haffua waritt Bruckade till att inbyggias eller besittias, skola thå Christno folke och allmoge biudas, och them allom och huar och enom som ther uthi byggia och boo vele frijtt loff att winna sig ägor, att taga för sig och sina Erfuingom.
Wij thå i thenne her deel sådana lofflige förhaffning och föresettning lofuandes, haffue wij förnempde stafga tecktt och sampttycktt, och nu them förnyom, och medh wårtt Kongelige machtt stadfestom, Giffuandes loff allom genom thetta wårtt närwarandes breff som åå Christo tro, eller till Christna tro sig omwenda wele. Alla the marck och ägor som före nempde ähre sigh att taga, för sigh och sinom Erfwingom. Welandes och biudandes, att the ther inne boo eller i Framtidom inboandes varda, så wel thet the warda oss betalandes och vtgiffuandes till wår Konungzliga Rett och tienst så i allom androm, att the niuta och brucka för de Helsingelandz Lag och sedwengio.
Huarföre biude wij stadelige och hårdelige att ingen i huad wilkor eller skickelse han wara kan, her emott wårtt samptyckte breff dierffuas af them kreffia eller taga them i någon förtunga, eller i någrahanda motto förtörna, såsom han fly will, om han här emott giör, wår Konungzliga hempd och näffst.
Giffuit i Tälie åhren efter gudz byrdh, Tusende Try hundrade och Fyratio, Torsdagen nest för Oculi som är tridie söndagen i Fastan.
(Ur Handl:r rör. Skand. Hist. Del 39 s. 16.)
Anm. af utgifvaren: Drotseten Knut Jonssons bref af den 5 Sept. 1328 ang. bl.a. Birkarlar och Lappar är tryckt i Del III s. 336 af denna samling.
2. K. Erik Magnussons Bekräftelse på Birkarlarnes privilegier, dat. Stockholm den 6 Aug. 1358.
Alle the som thetta breff seandes warda, Wij Erich medh Gudz nåde, Swerigis och Göthis Konung och Skånes herre, Ewerdeliga helso i Gudi, medh thetta Närwarandes breff oppenbarliga wi betygom och tillståndom Oss alla the Privilegier, Nåder och Frijheter igenom wåra förfädrom och serdeless igenom Ehrfuldhe och Edele Furste, wårom Käre Fadher och Herre, Måns, medh Gudz Nåde Swerigis, Norigis och Skånis Konung, som allom Inboandes i Norrebotn i Lapmarcken, till Swerigis Rijkis och Christna troes föröckning vnthe och giffne ähre, haffue medh wårt Rijckzens Rådz Råådh stadfestadt och samptyckt;
welandes them bliffuandes i sina stadsfestning till Ewig tidh, förkunnandes the Frijheter, på thet the sine gamble Endar som kallas Råmercker skole thess fruchtsammeligare och frijare niutta och brucka, icke och welandes af (=at) någon i för:de friheter s(k)adelige wara, eller i någrahanda motto förtörna, till thess wij wåra breff, om wij några sådana på för:de frijheter androm vndt haffuom granneliga beskått och seht haffuom.
Och huilka Birckerlar som öckna skogar i för:de Endar efther sina tarffue och nytto sökia wele, thett wij them ingalunda nekom förbjudandes thy allom och huar och en i huadh stå(n)dt eller wilkor the ähre, att the icke dierffuas her emott thenne framsätning något att fresta eller öffuerdådeligen företaga, såsom the warda wåra nådh Elskandes oförtörnatt, och försett haffua wåra wrede undfly.
Giffuit i Stockholm Anno domini Tusende Trjhudrade (femtio och åtta) dagen näst efther Sancti Dominici dagh, under wårtt seerett.
Ur Handl:r rör. Skand. Hist. Del 39 s. 18.
7. Skrifvelse af Christiern Bagge, Konung Hans´Fogde och Embetsman på Stockholms Slott, till Fogder och menige allmogo i Norje, att ej vidare hindra Lappefogden och Birkarlarne i Norrbotten från att resa in i deras land efter sin "bärning" och Konungens lappskatt, dat. d. 3 Sept. 1498.
Jach Kyrstiern bagge aff vapen Var nadugeste och kære Herres nw vppa tyd ffoget och Æmbetzman pa Stockholm helse alle dandemæn var nadugeste och kære Herres ffogeter och æmbetzmæn och mænoge almoge som bygge och bo j norghe kærlige medh gudh, kære venner Som ider væl fffortæncher ath thet haffwer veridh aff aldher och gamel sedwenie thet lappefogeden och fflere dandæmæn aff bærchara j norrebotn plæge ffare jn i jdert landh,
æpter theress bærning och var naduge Herres lappe skat och haffwe nw i en stæcchet tyd varid fforment ffor then twædrægt och owilie j mællon var nadugaste herre och Sweriges rike varid haffwer Epter thet kære venner ath al tænne try rike nw æfter guds fforsyn vnder var nadugeste och kære Herres hænder komne ære, tha haffwer var naduge Herre vnt och tillathet och jach vppa var nadugeste Herres vægne medh thetta mith vpne breff giffwer them ffullo magt ath the mage och skule,
bade lappeffogeten och the honom ffölge ffare ffry vthen alt hinder jn i var naduge herres land och rike norge æpter theriss bærning och lappa skatt vtkreffwie som theriss fforældre ffor them aff alder gjort hawe.
Hwar ffore bider jach alle æ ho the hælst vare kwnne som ffor var nadugeste och kære herres skyld vilie och skule göre och lathe ath the jnthe hinder eller qwal them hervthinnen i nagerhanda mathe göre æller göre lathe pa persone godz eller hwat the haffwe mederffare Sa fframpt the vilie göre hwat var nadugeste Herre lifft ær Ider alle samen her medh gud alsmæctog beffelendis Scriffwit,
vppa Stockholm manedagen ffor varffrwe dag nativitatis vnder mith Insigle anno domini 1498.
(Ur Handl:r rör. Skand. Hist. Del 39 s. 34 f.)
|
Andre norske Dokumenter.
______
Lagmand Peder Hanssens Spørgsmaal til Bumænd og Finner 1591. Nogle Spørsmaal, Som Peder Hanssen Laugmand paa Stegenn, haffuer fremsatt, for menige Bomendtt och finderne ij the omliggende Fiorder wed offodenn, paa koning: Maijtz: vegne i Danne march: och giensuar derpaa Som her Efther følger anno. 1591. den 17 Dag Decembris:
1: Spørsmaal:
Om finderne ij thesse omliggende fiorder, haffver nogenn thiid giffuitt kongen aff Suerich skatt Eller och eij.
Giensuar:
Her thill Suarer menige mandtt, Att de fiorder, thijtzfiordtt, och røttangenn iche nogenn thiid haffuer skattitt thill Suerrichs riige, menn alleniste de finder ij aaffoden, de gaff wnder- tiden skatt, dog siiger de siig thz en weldelig, och moduilligenn, att were Fra thagenn, wden deris willie, aff Lappe Fogderne, som Suerig. koning til hørde. [I marginalen: Nota berettes att vdj Lofoetten, findis ingen finder. heller Lapper.]
2: Spørsmaal:
Huad orsager der er thill Saadan forbudtt, och huorfor de eij haffuer giffuitt kongen aff Suerich Skatt.
Giensuar:
Her thiill Suarer menige mandtt 1: Først: Att Finderne [i marginalen: Finder erre dj som boe vdt wedtt siøen Men dj som boe thill fieldtz erre Lapper] eij bruger nogitt aff koningens aff Suerig, Enten skoff, eller march, fieldtt eller, Fiere, Siø, eller wandtt, Fule eller diur som lapperne althid bruger til fieldz, men altt thz the fødiss medtt, er alleniste Aff gud, och koning: maijtz. aff Danne- march naadigsligh med besørgitt. 2: Herhos haffuer koning. maijtt. aff Suerigs Lappe fogith, werit her neder ij rigitt att Eske skatt, aff finderne, da haffuer de besøgtt ij the Aar Laugmendene paa Stegen, siig ij saadanntt wilkor att forspørge, Tha haffuer de laugmendtt thend skatt forbuditt dend skatt att wdgiffue till Suerich, Førind de Finge visse Bud Fra Sine naadige koning aff Danne- march. |
|
Side 277 Lagmand Peder Hanssens Spørgsmaal til Bumænd og Finner 1591. |
|
3: Spørsmaal:
1: Huad Skilsmisse der er Jmellom Lapper och Finder. 2: Om Lapper, och finder er Jth slags folck. 3: Huad skiell och skilsmisse, der er Jmellem Suerich, och norge, Fieldryggenn eller kiøllenn. 4: Huor langtt der er Jmellomm Suerig[es] Grentzer och køllen, och fra køllen, och neder i norge. 5: Om ther er nogen Lapper Jmellem køllen och norge, eller her neder i norge.
Giensuar:
1: Lapper bekiender siig for att were, ith ser slags folck: 2: Och Finderne att were och ith adskildtt folck: 3: Att kiøllenn, och fieldrygenn er deris lande merche Jmellom begge rigerne: 4: Her suaris och thill huor langtt der er ijmellom Suerich och norge, och huor mange dags reise, er Suaritt, att fra Suerig[es] grentzer och thill kiøllen, er XI dag reijse: Och fra kiøllen och till norge 3 dags reijse: 4: Huor mange miler der er i huer dags reise, Suaris att med deris reiner paa lappe marchenn, nar verlig och god føre er, kand de ferdis 10: Stiffue fielde mile. 5: om der er nogen Lapper wnder kiøllen wiid norig[es] riige, eller i norge, eller huor mange, Suaris, att der er nogen lapper, ij finde fiorderne, ij offoden Lapper 4: J tijdzfiord 3. wdj røttanger 1: vdj Loefoetten ingen.
4: Spørsmaal:
Huem thett Land kommer thiill, Som forne[mte] Finderne ij fiørdene paa Boer her omliggende. [I marginalen: Nota Finderne j fiørden er dj Finder som boer neder wedtt siøen.]
Giensuar:
Alle mand obenbarlig bestodtt och her effter ville bekiende, att thz land kommer koningen aff Dannemarch, som de her till dags, aarligenn haffuer giffuitt Sin skatt. Mend Somme siiger siig, att ij fordom thiid haffuer hafftt nogen priuilegier, aff koning Hagenn wdgiffuitt. Orsagen fordj att de skulle were norig[es] land till en vernn, och aduar- sell, nar landzens fiender waar for haanden, dog att alliguel giffue hannem aarlig skatt, och quit och frij derfor besidde kronens thage march. -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
[Det danske Rigsarkiv, Norske Samlinger, 7de Afdeling, 2, Nr. 7.]
|
R o n a l l B y
Mucka Tresk, fiierdiingz Miille langh 1/4 mille Bredh -- -- -- --
Satthmu Tresk, fierdingz Miill Lang 1/4 Miill Bredh -- -- -- --
Wiisse Tresk, haluff Miille lang haluff 1/4 Miil Bredh -- -- -- --
Neellmiick Tresk, fierdingz Miille langh haluff 1/4 mil bred -- -- --
RåstaTresk thry, 1/4 Miille lang tua 1/4 Miill Bredh. -- -- -- --
I n g r i t t h B y
Wnutthu Tresk, haluff Miill lang haluff Mil Bredh
Ænutthe Tresk, haluff Miille [lang] haluff Mill Bred -- -- --
Sallme Tresk, haluff Miille langh haluff Mil Bredh -- -- --
Kielutthe Tresk, haluff Miille langh 1/4 Miille Bred -- -- --
paluff Tresk, Miille lang thry 1/4 Miille Bredh -- -- --
Samma namn återkomma flera följande år.
År 1568 och flera följande år höra följande träsk: Till Thinwieriby hörde Waru, Kåffuo, Laimo, Stalo, Kaitzi, Skatto och Dawo träsk. Till Rounnalaby hörde Nelmech, Wissang, Keell och Wonis träsk.
Till Inghrittby hörde Manne, Salme, Palo, Ledang, Eides, Kello, Kare, Tullingsuana och Longdz träsk.
År 1570 uppträder bland Tingevarabyns träsk ett Altze tresk, hvilket sedan kvarstår
i räkenskaperna under många år, ibland, t. ex. 1573 -- 1576, under formen Altes tresk, 1576
också Aldes (likaså 1577 och en del andra år).
År 1574 förekommer rubriken »Seghe wara by eller luleby« och då har namnet
»Sondha wara by« ersatt det tidigare »Inghrittby«. Efter denna tid bli dessa nyare namn
så småningom allenarådande i räkenskaperna.
År 1576 äro träskens namn i Segeuara: Öffuer Uethes, Neder Uethes, Haucki Såudhe,
Pilffui, Calix, Paithes, Juckas, Ainis, Saudemus, Öffuer Uisangh, Renick, Seghe, Vaxsa,
Cormacka, Pasma, Uaicko, Iocko. I Thinghe uere: Uacku, Raus, Laimo Lax, Stalo, Aldes,
Skatto, Taua. I Ronal: Kelle, Wisangh, Nelmest, Wonthz. I Sonda uara: Manna, Salmis,
Palo, Ledangh (1575 Neckell), Jemdingh (1575 Jeudiss), Kielat, Kare, Tulingh, Langis.
(Kopia). Bekennoms wij oss menighe man och skatskyldighe Lappar I Tornö Lappe-
marck och fullelighe tilståm medh thetta wårt opne breff, at then tijdh K: Mtz Lapfougthe
nils nilsson war stadder i sinn reso her hoss oss om wintern Anno D: 69 till ath wthkreffuia
och vpbera aff oss K: Mtz årlighen skath och wthskulder Besporde han sigh och granneliga
wpfroghadhe ephter skinwarur som K: Mtz tienlighe och behaghelighe wåre, Ther till haffue
wij honom wdi all wnderdonighetth sampthelighen och endrectelighen suarath och tilkenne
giffuit, thet wij ephter thenne tijdz leghenhet haffuom plath ingen rådh eller tilfelle ther till,
ephter thet vij fååm icke bruke westhersiönn för konungens foughter och beffalningz men i
Norie thedhan wij ähre vane tillförenne sodana skinwarur bekomme, thet wij och medh
wåra wndertrycta bomercker bekenne och stadfeste,
Först Aff Luleby Nils bertilsson, Hwa mårthensson, Ions michelsson, Oleff Henricsson, Aff Tingawieri, per henricsson, Nils Iorens-son, Onundh Ionsson, Aff Rounala, Anders Ionson, per Rasmusson, Aff Koutogeino -- -- -- (bomärken.) Datum Anno D: 69.
Side 233 Handlingar rörande Lapplands gräns 1591-1602.
Till Rognala hörde 15 skattelappar, af hvilka 4 fiskade i Wissånge träsk, 3 i Nelmack
träsk, 5 i Kille träsk och 3 i Wunde träsk.
I Sundewareby funnos 13 skattelappar, af hvilka 1 fiskade i Salmidz träsk, 1 i »Tul-
linge T. i Kyllema« och Koninge träsk, 2 i »Pale T. in landzryggen, beu Jöides T.«, 1 i
Longe och Suwe träsk, 2 i Sola träsk, 2 i Manna träsk, 1 i Keltresch, 1 hade flyttat till
Kittilä, men hade fiskat i Suwe träsk, 2 i Kaure träsk. Hela lappbyn fiskade i Sunde,
Vmbre och Medike träsk.
Kongl. Brev til Hartvig Bille den 20 Febr. 1609.
-- -- -- Og eftersom der findes en Finneby udi Saltens Len ved Navn Sigvær, som
ligger oppe imod Kjølen eller Fjeldryggen, desligeste Thingvær udi Senjen Len, som og
Rafnholt i Tromsø Len, hvilke Byer hidindtil ingen Skat have givet til os af den Aarsag, at
vore Lensmænd, som have havt de Lene i Befaling, af Ladhed og Forsømmelse ikke have
villet havt den Umage den at indkræve, hvilket dog de Svenske Fogder ikke forsømme, thi
(Side 287 Hartvig Billes Instrux for Bunde Broch 1610.)
de nøde dem i Sigvær til at give sig Skat, endog samme By ligger paa Norge Krones
Grund og ikke paa Sveriges Grund; I ydermere beretter os, at Kvænerne (som er et Svensk
Folk) bruge Norges Krones Land, som er imellem Kjølen og den salte Sø, og have der
deres Reenlager al Sommeren igjennem og give dog intet derfore til os og Kronen, men de
agte med slig deres Brug at tilhevde sig Søen; item da skal forne[vnte] Kvæner drage neder
til Søsiden og der med vore Undersaatter drive Kjøbmandskab, fare til Baads fra en Sted
til en anden, Søfinnerne til Skade og Afbræk; da ville vi, at du herefter aarligen kræver
af de Finner, som bo udi de Byer, saa meget udi Skat, som de til Sveriges Krone udgive;
derhos dennem formelder, at den Skat, som de til den Svenske Krone udgive; den give de
ud med Urette og for intet, thi de bo paa denne Side Kjølen. Ogsaa skalt du forbyde og
forhindre Kvænerne ikke at holde deres Rindlaug paa vores Grund paa denne Side Kjølen
om Sommeren, ei heller at drive Kjøbmanskab neder ved Søen, men formelde dem, at de
sig nære udi deres eget Land og vores Grund lade være ubrugt og vore Undersaatter umo-
lesteret.
[Norske Rigsregistranter IV, Side 300 f.]
Hartvig Billes Instrux for Bunde Broch 1610.
I Pakken »Danica, Gränshandlingar, Lappland mot Norge 1604 -- 1699« i det svenske
Riksarkiv ligger en samtidig Kopie af en af Hartvig Bille paa Bodø Gaard den 14 Febr.
1610 udfærdiget Instrux for Bunde Broch i Laangesundh i Tromsø Lenat med sit Folk og
desuden to Dannemænd af Tromsø Len; hurtigst mulig begive sig op til Fjelds under Fjeld-
ryggen og der i Overensstemmelse med Kongens Brev og Befaling »Långz mz för:ne fiell-
ryggen fraa allernordest i opte för:ne Trumbssenn Lhän, och till aller Sönnderst ryggien här
i Saltens Lhän, in till hanndh igienn i Salteinsfiordh hoss mig sielff nedder kommer,« anstille
Undersögelse om de Lappebyer, som Kongebrevet omtaler, »som ere först eein bye offwen
för Trumbssenn Lhän wedh Naffuen Raffnnholt, dein aeindren ofuan fore Senienn Lhenn,
wedh Naffuen thingwerdh, den trijdie ehr offwan for Saltenns lhän, wedh naffuen Sigwertt
som schall fiendes denne Side Kiöllen eller fieldryggier«. Han havde at opgjøre Mandtal
over disse Lappebyer og efterforske, hvad de betalede i Skat til den svenske Krone, samt
udkræve lige stor Skat af dem til den danske Krone, »Sammaledis dennom och saa for-
mälle, at de samma skat godwilligens wdgiffwe, saa frembtt de nogen sinnde nogen nytte,
gafn och tilflugtt till Norigies Rijgie well haffu annständis [?], der som de dett ichie giöre
hwadt dee i frembtijden kandt afkomma«. Han skulde desuden forbyde »Quenerner som
ere itt Swenscht folk ichie at holle deris Renlaagerre på denne Side Kiöllen ichie eller nogen
renlaager till haffuet medh Lapperner på denne Side Kiöllen eller fieldryggien att holla,
ichie eller at driffwe Kiöbmandskab här nedher wed Siön mens nhärer dennom i deris
egen Landh.«
Vdaff disse Ni Byer Ligger icke
mher end tho Vdj Suerrigh, Siguer och Sunduer,
The anndre Ligger Paa Norgis Grundt. Disse Lappebyer Vdi Torne Lapmarck, drager
huer
Sommer Neder till Siøsidenn Att fiske, Vdi Liige maade Att gresse theris
Rhenner, thi the
Melcker thennom, Thi gresset er bedre Neder wed Siøsiden, end høigtt oppe i
Fielldett.
Ydermer Att achte, Att Birckarlerne som boer hoss Torn, Huilcken løbber Vdj
Nordbotten,
the driffuer och theris Rhenner om Sommeren Neder till Siøenn, Och endog
the boer Vdi
Suerrig, Ta hafuer the her till dags, inthz theraff till oss och Cronen giff:tt,
och brugge the
Woris Lannd Lige som theris egz.
[I en Kopibog i det
danske Rigsarkiv med Titel »Suenske Acta ab anno 1601 ad
annum 1611. No. 2«, f 115.]
Uppgifter om renantalet 1604 och 1609.
I de Sandbergska samlingarna å svenska Kammararkivet förvaras under n:o yy 24726,
24732 en redogörelse för:»Till Ökningen på Lapparnes Renar vti Tornöö [Lule, Pite och
Ume] Lappemarck ther efter Tiende Kalfuen ähr vtgången« år 1604. Enligt denna redo-
görelse skulle tillökningen i Segwaraby belöpa sig på 60 renkalfvar, Tingwaraby 80, Ronalaby
50, Somdawara by 10, alltså i hela Torne lappmark 200 renkalfvar, »Ther af i tiende Kalfuar
20.« I Sioxioch by 120, Jochmochbynn 70, Turpeiärffby 240, Sirchisloch by 190, alltså
hela Lule lappmark 620 renkalfvar. I Lochtaby 170, Semidz Jerff by 110, Laijby 60, andra
byar i Pite lappmark 60, summa 400 renkalfvar. I Ume lappmark 320 renkalfvar.
Kemi lappmark.Oxrenar100,däraf i Päldoierff 12
Vajor 146,-- » --17 Kalfvar 75, -- » --10
Sammastädes finnes ett »Register oppå Cronones Ståndh Rener [egna renar] af Vmo
och Pithå lapmarcker [1]609«, som upptager 397 oxrenar, 59 unga oxrenar, 25 oxkalfvar,
249 vajor, 37 unga vajor och 34 vajkalfvar, summa 801 renar. Räkenskaperna för Lule
lappmark upptaga ett »Inventarium til 1610« af 441 oxrenar, 84 vajor, 199 unga renar och
133 renkalfvar, alltså inalles 857 kronan tillhöriga renar. Räkenskaperna för Torne lapp-
mark upptaga, utom 19 tiondekalfvar, såsom »Inventarium till 1610« 354 oxrenar, 187 vajor
och 246 renkalfvar, alltså inalles 787 kronan tillhöriga renar.
Sonda Wara by:
Ringa Järfwi, brukar Nilss Månsson, Mattz Olufsson och Peder Mattsson.
Fyra stycken små Siögar, Hetha Järfwi medh ett nampn benembde, brukar Nilss Ols-
son och Hindrich Nilsson.
Jocka Järfwi, brukar Hendrich Nilsson och Michiell Nilson, noch Hindrich Nilsson,
Item, trenne bröder ifrå Jukas Järfwi och Siggewara by, nembl. Tomas, Rassmus och Jon
Tomss Sönner.
Palla Järfwi, brukes aff någre bönder ifrå ÖfwerTorneå, och derföre Landt Skatten
præstera.
Side 242 Fisketräsken i Enontekis och Koutokeino 1671.
Kiälota Järfwi, brukar Nilss Hansson, Hendrich Houa och Anders Houa.
Manna Järfwi, brukes af Jon Nilsson och Nilss Larsson.
Karissoua Ellf, af Hendrich Nilsson och Måns Mårtensson.
Rådas Järfwi och Tullinghsuando, af Peder Ersson, Peder Pedersson och Peder Hin-
derssons Assas Änckia Hustru Agneta.
Luongas Järfwi, brukar Peder Pedersson allena.
Pelldo Järffwi By:
Passma Järffwi och Pelldo Järfwi, brukes af Oluf Pedersson, Anderss Pedersson och
Nilss Ersson.
Romba Järffwi, brukes och aff föreskrefne tre perssoner.
Pöras Järffwi, brukes aff Jönss Olufsson och twänne Hanss Bröder Peder och Johan.
Paijais Järfwi och Suolo Järfwi, af Michiell Olufsson, Nilss Olufsson, Nilss Pedersson
och Larss Nilsson.
Nächali Järfwi och Tuorkot Järfwi, brukes aff Esskill Nilsson och hans Swärfader
Nillss Olufsson.
Dedt finnes fuller ännu någre små Inssiögar, Vnder deres Landh och ägor hörande,
som dhe medh wisse nampn eij rätteligen kunna angifwa, men brukas af ingen, eftter där
finnes ingen fijsk till fångz.
Tillfrågades Lapperne, om dhe kunna inrymma flera perssoner till sigh, att fijkia och
fara i deres Skogh och fijskiewatn? Hwar till dhe swarade enhälligen, att dhär flere pers-
soner in på dheres ringa Ägor booflyttia och sigh inträngia skulle, see dhe sigh eij annat
före, än dhe af Hungers nödh måste alldeles försmechta.
Lapparna i fjällen stanna »på ett Rum in till Johannis eller Medhsommars tijdh. Sedan
när grääs och örter begynna wäxa i fiällen och dalerne, fly the längre Opföre, somblige in
till fiäll Ryggen, och somblige öfwer fiäll Ryggen, -- -- -- I bemelte fiäll Reesa the af
och an alt till Bartholomæi tijdh [24 aug. g. st. = 3 sept. n. st.], tå the åter begynna så
sachta draga uthföre igen till Skoghgerna.
-- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
Thet finnes och någre lappar som boo på Wäste sijdan om fiäll Ryggen, och äro desse
twäggie slagz lappar.
Somblige kallas af the Norigske finnar, them och Messenius kallar Skrijkfinnar, eme-
dan the såsom andre lappar lööpa på Skijdh.
Desse lappar bo tillsamman medh the Norgiske och bruka inga Reenar, uthan somblige
någre fåå. Men theras föda beståår mäst af booskapp, koor, gietter och fåår, sampt lijtett
åkerbruuk, så at den som mäst såår kan hinna till een tunna eller till dett högsta twå:
theras språåk och klädhebonat är enahanda medh lapparnas, huilka och fånga Biörnar, Swarta
Räfwar, Ottrar: the byggia Jachter, them the sällia till the som i Norige boo, hwar medh
the segla till andra länder.
Detta folcket är ett Ogudhachtigt folck, bruka och enahanda wijdhskiepellsser medh
lapparna, såsom offer och annat afguderij.
Barnen theras warde döpte af the Norigske presterna, ther the höra predijkan och be-
gåå Herrans Nattwardh: I een Summa the boo tillsammans medh Norrbaggarne, och medh
them bruuka skogh och fiske watn.
Föruthan desse lappar eller Skrijkfinnar, äre och någre fåå Rätte lappar, som föda sigh
allena af Reenar, som Swänske lapparna, doch äro the mäst fattige och af ingen stoor för-
mögenhet: ordsaken där till at lapparna icke kunna så många byggia och wistas på den
Norigske Sijdan, som på the Swenskas, i det att fiäll-Ryggen är så när belägen in widh
Wäster hafwet, ther intet finnes något wijdt begrepit landh, som theras Reenar beqwemligen
föda kan.
Item är och det een ordsaak at all landh som på then Norigske sidan belägne
äro, hörer antingen Konungen till, Ståtthållaren eller Laghman, eller och Prosten: Om nu
någon lapp will ther sig Oppehålla, måste han läija landet, antingen af Konungen, Junckaren,
laghman eller Prosten, till huilka the sin skatt och tribut, uthgiöra måste.
Nåriges landh beståå mäst af Öijar, hwarest om lapparna skole sigh medh sine Reenar
ther Vppehålla, måste the föra them på Öijarna, der the icke wäll trijfwas.
Hwarföre om nu någre Swenske lappar Öfwerwinna, nödgas the strax begifwa sigh till-
bakas igen in på the Swenskas Sijda, och särdeles om the på Reenar äro förmögne.
Men illgärningzmän och tiggiare uppehålla sigh mehrendels hooss the Norigske«.
[Rheens uppgifter hänföra sig hufvudsakligen till förhållandena i Lule lappmark. Hans
relation är tryckt i tidskriften Svenska Landsmålen XVII, 1; de här aftryckta styckena
återfinnas sid. 17 och 67 f.]
I Olaus Graans relation om lapparnas lif, daterad den 8 maj 1672 och närmast afse-
ende förhållandena i Pite lappmark, finnas äfven några upplysningar om lapparnas flyttnin-gar (Svenska Landsmålen XVII, 2, sid. 48 f.):
»Om winteren hafwa the sin heemwist i graanskogen neder i landet, och wistas så
mehrendels på ett Rum ifrån Juul och till Wåhrfrudagen, ty then tijden kan ingen boo
högt upp i fiällen för owäder skull, uthan om sommaren widh Johannis tijdh, när grääs och
örtter begynna wäxa i fiällen och dahlarne, fly the som högst in till och stundom uppå
fiällen, och åter emoth hösten neder tillbaaka igen: altså hafwer hwar och een lapp sine wisse
landh, dijt han fly skall medh sine Reenar som offtare sagt ähr.
Somblige lappar fly öfwer Fiäll Ryggen och komma emoth hösten tillbaka igen; Bohr
och een deel på the Nårskes sijda, där the antingen för dett landh the åboo, som ähro byar
eller holmar, ther the finna beet för sina Reenar, gifwa Nårigske konungen Skatt, eller
läija the landh af laghman eller Prästarne där samma städes. Men ähre doch ganske fåå,
som kunna boo på the Nårskes sijda, ty fiällen liggia mycket när emoth Wästerhafwet, alt-
så måste the mästedels boo på the Swenskas landh. Och om någon lapp skulle öfwerlööpa
till the Nårska, Redes han att begifwa sigh till baaka. Men fattige lappar som inga Reenar
hafwa the boo i Nårige, och föda sigh antingen medh fiskerij, eller arbeta hoos Finnarne
och andre ther boendes.«
För Torne lappmark upptagas inga namn på skatteland. Där funnos 61 skattelappar
i Siggewara, 76 i Tingewara, 33 i Raunula, 14 i Päldojerfwi och 17 i Sundowara.
[Kammararkivet].
af Kongl. Maijttz resolution af den 25 Maij 1720 allmogen företydt den 45 § [Kongl.
Maj:t kan intet annars än finna det obilligt, om Allmogen, i följe af något åberopat Tingz-
doms Förbud, skulle förwägras at beeta och hwijla deras trötta hästar, på allmänna, oin-
stängde Crono-Allmänningar, hwilken förmon Kongl. Maj:t dem intet wil afslå, utan heldre
des trogne Undersåtare af Allmogen i nåder förunna] att dhe hafwa tillståndh och frihet den
samma såssom en Crono Allmänningh bruka till Renarnes betande widh deras flyttningar
fram och tillbakars; Men det Land och Marck, som dhe af ålder skattat före, må ingen
hafwa macht at tränga dem i från, wider both som Lag förmår«.
anhängiggjordes ett mål, rörande intrång;
på Wuotiswuoma, som enligt vissa uppgifter skulle ligga på gränsen mellan Rounulla och Suondavaara byar. Thomas Mårtenson i Rounulla anförde då, att han af sin farfader hört,
»at råt skall begynnas för Rounulla och Sondowara byar emillan twänne uddar wid
Wuo-musjerfwi och går derifrån i Wäster till Tarriotundurj och mitt der öfwer, derifrån sedan
till Sinnitworj derifrån mit öfwer Kottoamotka [?] widare till Paukotamoifwj, derifrån till
Kojasrofwj men widare säger han sig intet wetta eller hört hafwa«.
Henrik Larsson Was-sara från Suondavaara sade sig hafva hört af en gammal man i byn, att rået mellan byarna skulle taga sin begynnelse »wid Atzakursu, sträckande sig derifrån till forssen rautogurckjpää i wäster, men berättar sig intet minnas dhe orter hwar öfwer det löper widare«.
Några lappar utsågos att närmare undersöka gränsens gång, och de gåfvo sig på resan på första
föret 1731 »en wicka för Simonsmässan eller den 21 October«. En af de utsedde kunde
de dock icke få bud till, eftersom han ännu låg »wid Wäster Siön«. Äfven en annan af
dem kunde ej infinna sig, emedan han låg »mot wäster Siön«.
Vid tinget i Enontekis den 24 -- 28 jan. 1732 aflade de sin berättelse öfver undersök-
ningen. De hade kommit öfverens om, att rået »skulle begynnas wjd Öfra Rautogurckiniska
ock derifrån gå i westersörn och Östernorrn Linia Recta till Atza kursu«. De började så
( Side 248 Ur domböcker för lappmarkerna 1699-1747.)
sin vandring utefter rågången vid »Wuorkovara som skall wara en ort hwarest Koutokeino,
Rounulla och Sondowara rå tillsammans stöter hwarifrån det löper i en rätt Linia wester-
sörn anlångz effter Happakajerfwj till Kerrokaswara och wjdare till Ståckiniabbj öfwer älfwen
och så till en baka Muongapuolzach der ifrån öfwer Torrisedno förbj på nedra sjdan om
bakan Noijmamarast der ifrån till Vuotikatie rroketzi så går dett mit öfwer Vuondosjerfvi
Solasalmj och så ända litet slätt Öfwer Atzia kursu fiell på wästra sidan och änn rätt fram
till ett ljtet bärg hapakavara ock så wjdare Linia Recta fram till norsijdan på Sinnitivorj
och derpå wjdare till Rautogurkiniskapää hwarest han med de andra lychtat och wänt om
tilbakars effter som Juccasjerfvi råå förmenes der taga wjd.«
uppläste befallningsmannen Petter Pip-ping »Michaël Hwid Stifftskrifwarens öfwer Norlandz Ambt och Ombudzförwaltares öfwer Tromsöens fögderij, til honom aflåtne skrifwelsse daterat Rotsund den 15 Junij 1726 af innehåll.
Effter som här nu och altidh inkommer klagemål fra wåre Siöfinner Öfwer Swenske
fiällfinner at dhe med deras Rein giör dem skade på deras Eng och Afwell, så wäl som i
andre måtto importunerer dhem, då dhe doch litet eller intet skattar här på Staden; Så
will tiensteligen bede Ms:n Foget wilde tillholde sine underhafwande at entholde sig fra ald
sådan Molest och at förblifwe oppe i fieldet med deras Rein, thj hellers nödges Jeg at
gifwa Söfinderne frihed at revangere sig sielf, som iag doch icke gierna skulle giöra â Dieu
etc. hwilket samtelige Allmogen uttryckeligen blef förehållit på det dhe måtte taga sig till
wara utj detta och sådanne tilfällen och sålunda undfly all Olägenheet«.
Respective Öfrighed! og Rettens betienter Ved
Enoticis
ydmygste helsan! Kongl:e Maij:tts Fogetz skrifwelsse ex dato Vang 12 Martij 1732
er mig
for nogen tid siden indhendiget hwor meldis, at ingen Qväner maa föije
sig hid ned om
Sommeren, uden alenist til de sedwanlige Markneder, og sig strax igen sig hiem
forföije
Item ingen Swenske Finner maa komme hid ned med sine Reendyr paa Norsk
grund etz:e
Dette Vilde den Respective Öfrighed for dend Enoteciske almue giöre witterligt
til en hwers
eftterrättelsse, Jeg forblifwer dend Respective Öfrighedz allerydmyste Tienare
Niels Lemming
Bonde Länsmand udj Helgöe Tingsted löngen den 6 Octob:r 1732, hwarigenom som
de för-
mena skie sig en stor oförrätt emot wanligheten, då de fåt uppehålla sig
wid Norska strän-
derne enär Kiöpskatten blifwit på anfordran betalter, anhålla de om Rättens
ändring här
utinnan; Men som detta aldeles intet hörer til HäradzRättens giöremål, Ty
blef före nämde
|
Side 349 Notiser om Lapper i Tromsø Amt 1741-44. |
| Länssman med denne ansökningen hänwister
til Högwälborne H:r Landzhöfdingen, hos hwil- ken äfwen detta målet wid tilfälle ödmiukeligen skal blifwa anmält.«
[Domboken för Torne lappmark 1733, Svenska Riksarkivet].
|
Berättelse om Torneå
lappmarker 1754 af Lars Qvist och Anders Hellant
Side 34 Qvist och Hellant, Berättelse om Torne lappmark.
Bil. lit. C.
-- -- -- At the hit intils tryggat sig wid the af ålder
byarne
och skattlanden emellan antagne Råmärcken, som the förmoda i 1695 års
Skattebok säkrast
skola till wäderstrek och namn igenfinnas. -- -- --
Side 35 Lapparna i Torne lappmark.
Bil. lit. D.
Och är priset på en Oxren
2 och på en Runo [gallvaja] 1 Riksdaler,
skolandes thenne öfwerfärden wäl medtaga 14 dagars tid. -- -- -- At Renbetet
är till-
räckeligit. -- -- --
Bil. lit. L.
|
I Enonteckis Lappmarck |
För |
För Ren |
S:mt |
|
|
Olof Pärsson |
-- |
75 |
-- |
6 1/2 |
|
Lars Pärsson |
||||
|
Erich Olofsson |
||||
|
Erich Hansson |
||||
|
Nils Persson och Per Andersson |
-- |
20 |
-- |
2 |
|
Måns Jacobsson och Lars Andersson |
-- |
20 |
-- |
2 |
|
Ifwarin Läski |
-- |
10 |
-- |
1 |
|
Jon Andersson |
-- |
5 |
-- |
1/2 |
|
Nils Olofsson Lådwik |
-- |
30 |
-- |
3 |
|
Mårten Andersson Ifwar likapoicka |
-- |
20 |
-- |
2 |
|
Nils Pällika, Esajas Lyngen, Erick Michelsson och Lars Andersson |
-- |
80 |
-- |
8 |
|
Lars Stein |
-- |
20 |
-- |
2 |
|
Olof Pärsson |
-- |
10 |
-- |
1 |
|
Olof Anundsson och Michel Hindersson |
-- |
20 |
-- |
2 |
|
Nils Kardin |
-- |
30 |
-- |
3 |
|
Joseph Bals fiöhl |
-- |
20 |
-- |
2 |
|
Transport |
-- |
360 |
-- |
-- |
Side 37 Lapparna i Torne lappmark.
|
För Fiske och |
För Ren |
S:mt |
||
|
Transport |
-- |
360 |
-- |
-- |
|
Lars Hermelin |
-- |
10 |
-- |
1 |
|
Nils Larsson Talja |
-- |
70 |
-- |
7 |
|
Olof Nilsson Lauri |
-- |
30 |
-- |
3 |
|
Ifwar Panti |
-- |
30 |
-- |
3 |
|
Nils Nilsson |
-- |
20 |
-- |
2 |
|
Nachi Joho och Wähä Nicko |
-- |
30 |
-- |
3 |
|
Pär Motka, Nils Nilsson och Nils Bakt |
-- |
20 |
-- |
2 |
|
S:a |
-- |
570 |
1 |
24 |
-- -- --
Rätteligen wara utdragit af de til
Lappmarckerne öfwerkomna och aflefwererade För-
teckningar, intygar. Torneå den 11 Aprilis 1754.
Anders Hackzell.
Vidi
Lars: L:son Qvist.
Pär Pärsson Inga »öfwer den delen af Lappallmogen i Juccasjerfvi,
som til Talma höra
och lyda«;
Från densamme den 3 nov. 1740.
-- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
Till swar af Ven: Consistorii d. 13 Augusti affärdade, hiit ändteligen d. 31 Octob.
ankomne skrifwelse, detta som följer:
1:mo Beträffande sielfwa situation af denne Enontekis district, så hafwer hon Juckasjerfwi
på wästra och Koutokeino på Östra siidan, Söder åth 10 mihl ifrån kyrckian, ligger en by lydande till öfwer Torneå, wed namn Muonionniska. På Norra siidan sielfwa Wästersiön. Mot Juckasjerfwi bo Lainiowuoma Lapparne, bättre Noråth Råunala och
Rommawuåma. Öster om Koutokeino Rengawuåma, Zizawuåma, och Peldowuåma,
hwarest ett Nybygge ligger på gräntzen af Kiemi Lapmarck, wed namn Kyro 13 mihl
hädan belägen; I Suondawara som ligger närmast åth Muånionniska äro flere Nybyg-
gare än Lappar.
2:o Lapparnes tillhåld är om winteren innom Swänska, men om Sommaren innom Norska
gräntzen.
3:o Om wåhren i April, begynna de flyttia åth Wästersiön, hwadan de i Augusti månad
återflyttia.
4:o Hädan räcknas 16 gamla mihl till Wästersiöstranden, men somliga flyttia längre in på
uddarne eller näsen, wähl 4 eller 5 mihl.
Sammastädes ligger också ett häfte »Enontekis Sokns Beskrifning, författad i December
1794 af E. J. Grape, P(astor) L(oci)« (i en något annan redigering tryckt i Vet. Ak. Handl.
1803), i hvars fjärde kapitel »Om Lappar« bl. a. säges:
§ 1. Lapp-Byarne äro fem af hwilka Lainiovuoma i sydwäst ifrån Kyrkan har 17,
Köngämä eller Råunala i wäster 28, Suondavaara i nordwäst 8, Råmmavuoma i norr 21,
och Peldojerf i öster 4, tillsamman 78 Skatt-Lappar. Oskattlagda hushållen äro 53. -- -- --
§ 12. Lappars årliga och ständiga Flyttningar äro bekanta. I hela Församlingen
finnas icke flera än 9 hushåll som icke hwarje wåhr afflytta öfver fjällen till Norrska stran-
den, och derföre kallas Outa- eller Skogsbygd-Lappar; men äfven desse ombyta bostäder
både sommar och vinter innom sina vidsträckta tracter.
Då Enontekis socken genom fredsslutet år 1809 delades mellan Sverige och Ryssland,
öfvergingo endast de tvänne lappar, som tillhörde Peldojärvi by, till att bli ryska undersåtar.
Alla öfriga lappar inom socknen, äfven de som tillhörde Suondavara och Rommavuoma byar,
förblefvo svenska undersåtar, hvilket framgår af en jämförelse mellan skattelängderna närmast
före och efter fredsslutet (i Lappmarks Ecklesiastikverks hufvudböcker för resp. år, jfr. ofvan
sid. 263).
A. Roman, »Berättelse om Norrbottn och dess Lappmarker«. Stockholm 1818.
Sid. 43: De egentliga Lapparne [i Jukkasjärvi], som ej idka jordbruk och lefva endast
af Rehnar och fiske, voro, år 1815, 704 personer . . . 126 ägde sjelfva Rehnjordar . . .
Efter en ungefärlig beräkning af det antal Rehnar, som hvar och en af ofvannämnde Ren-
hjordsägare besitter, stiger hela antalet af tama Rehnar, tillhörande Jukkasjärvi Lapparne,
vid pass till 12 000 lif.
I Gellivare är hela folkmängden 1122 personer, hvarutaf 75 personer äro rehnägande
Lappar, hvilkas rehnhjordar tillsammanstagne utgöra 10 448 lif.
Beretter oc menige finnder y for:ne thinguer att Siguerd ligger 10 Norske mile, øster
fra thinguer ind y Suerigis rige, huor Cuerneland først begynndis, Oe siger att de alldrig aff
deris forælldre haffuer hørt eller wist att finderne y Samme Bye, Siguerd, haffuer giffuett
skatt till Norgis Kronne, och Sagde dennom derfore ingeledis willde ledsage miig eller
(Side 280 Claus Urnes Fortegnelse og Erklæring 1599.)
nogen, med sliig bescheed, ind y derris Herre oc konnings land eller Bye: Huilcke ord oc
berettning er skeed wdj Reer Anndersønns Finde lensmannd y Liungenn y Trumsen
leen, och Joen Andersenns finnde lensmannd y Offodenn y Salten leen, Deris neruerellsse:
[Paategning paa Arkets Bagside:] Clauss Vrnis fortegnelse om finderne til fields, vdj
Salten Senien oc Tromsens lhen. Indlagdt wdj K. M. cantzlj Mense Augusto. Anno 1599.
[Det danske Rigsarkiv, Norske Samlinger, 7de Afdeling, 2, Nr. 24.]
Hans Olufsen, fordum Befalingsmand paa Wardøehus, hans Relation om Nordlandene 1599.
Disse Effterschreffne Finde byer, ligger paa Norgis Grund, och Bottenn Mellem Kiølen
och Søenn,
Raffnholdt, Thingwer, Och Sigwer, Aff huicke de Suensche fogetter, dog tage schadt,
Och bruger Quennerne Norgis Land Emellom Kiølen och Søen, Vdj saa maade at de den
gandsche Sommer Igiennom haffue deris Rindlager der mz deris Rinder, och giffue dog
icke En schilling till Koningen wdj Danmarck Meden wille till eigne sig Søenn med grunden
som de saa bruge paa dett dj dess bedre kunde bruge deris Handell Och Kiøbmandschab
och Rade sielff och fahre till Bodtz vdj fiordene och andenstedtz fra en gaard till en Anden
Som de nu Nyligen begyntt haffuer Och bøndernis Hustruer vdj deris mandtz frawerelsse
(naar de ere till søes) aff Retzell offte kiøber de wahre som dennom inttet behoff giøris
Lage Urnes Instrux til Mødet i Flakesøbæk, dat. 3 febr. 1603.
-- -- -- Och Neffner the [svenske] Vdi theres Actis fire Lappemarcker, Som er,
Pitis Lappemarck, Lula Lappemarck, Torne Lappemarck, och Chim Lappemarck, Med disse
fir Lappemarcker haffuer thz sig saaledis. -- -- --
Dernest Ligger Torne Lappemarck Norden for Lula, emod Ward-Øe huss, Och er Vdi
samme Torne Lappemarck Ni Byer, 1) Siguer, 2) Tinguer, 3) Raffenholltt, 4) Kodekide, 5)
Lappe Jerff, 6) Aduer, 7) Eschilldebye heder Paa Rydsch Killdningh, 8) Arridtzbye kallis
Paa Rydsk Vtsioki. 9) Sunduer, huilckenn sidste Bye Sunduer grendtzer med Chim Lappe-
marck, Vdaff disse Ni Byer Ligger icke mher end tho Vdj Suerrigh, Siguer och Sunduer,
The anndre Ligger Paa Norgis Grundt.
Disse Lappebyer Vdi Torne Lapmarck, drager huer Sommer Neder till Siøsidenn Att fiske, Vdi Liige maade Att gresse theris Rhenner, thi the Melcker thennom, Thi gresset er bedre Neder wed Siøsiden, end høigtt oppe i Fielldett. Ydermer Att achte, Att Birckarlerne som boer hoss Torn, Huilcken løbber Vdj Nordbotten, the driffuer och theris Rhenner om Sommeren Neder till Siøenn, Och endog the boer Vdi Suerrig, Ta hafuer the her till dags, inthz theraff till oss och Cronen giff:tt, och brugge the Woris Lannd Lige som theris egz.
Rensdyrenes Tal. Hvad der er betalt
|
Thomas Johansen Kuntsi |
80 |
4 ß |
|
Anders Thomesen |
60 |
3 |
|
Peder Nielsen Utsa |
100 |
5 |
|
Niels Larsen Palæpo |
100 |
5 |
|
Hans Povelsen Frisk |
20 |
1 |
|
Thomas Thomasen |
40 |
2 |
|
Lars Thomasen |
40 |
2 |
|
Ole Mikkelsen |
20 |
1 |
|
Enken Sara Thomas Dotter |
20 |
1 |
|
Per Andersen Pilto |
140 |
7 |
|
Anders Pedersen Pilto |
140 |
7 |
|
Niels Olsen Kitti |
40 |
2 |
|
Enken Anna Johannes Dotter |
40 |
2 |
|
Joen Pedersen Pilto |
120 |
6 |
|
Joen Mikkelsen Kohmain |
100 |
5 |
|
Guttorm Guttormsen Lodda |
20 |
1 |
|
Transport |
1080 |
3 6 ß |
Det er afbevist med indelagde Tingsvidne ved neste Aars Regnskab, at ingen skat
hos de saa kaldede Svenske lapper har været at erholde; Jeg har atter den 22 Sept. 1758
tilskrevet dend Svenske Foged, og tilmeldet Ham de Svenske lappers uvillighed med skat-
tens erleggelsse, som de Uskiel de forøver baade imod Indbygerne, idet de om Voren lader
deris Rein opæde deris græs, baade paa Eng og i udmark, samt Stoer ødeleggelsse paa Skov,
Men ingen Svar erholdet, Naar Jndbygerne tiltaler de Svenske lapper for saadant, tør
eendeel vel oven i Kiøbet give Jndbygerne Knubede ord, og udlove dem betaling paa Crea-
turet, hvor over Jndbygerne, før lider Skade endsom vil have noget til det onde med Dem
at giøre, det er passeret hos mange af Jndbygerne, udi min betienings tid, at naar som de
Svenske Lapper har været hos en af Jndbygerne og begiert at faae de eller de Creatur til
Kiøbs, og Bunden har ey villet eller Kundet afstaae samme for dem, har samme Creatur
enten samme dag Creperet eller faae dage der effter.
Almuen udi Sennien og Tromsøe Fogderie ønsker at der maatte skee en forandring
med de Svenske lapper, og blive formeent at komme Ned paa deris Leiemaal, hvor ved de
skeer fornermelse, ligesom og af de, som de Svenske lapper nu i Nogle Aar har af slige
fattige Kieltrings Pak Nedbragt med Sig paa dend fattige Almue, deels for at betle deels
for at bestiele dem;
Da de Svenske Lapper nu har ved deris uvillighed, ved at erlegge dend i Grense
Tractaten paabudne Skatt, forkast dend bevilling derudi er dem tilsagt, Synes det at være
billigt og Ret at de bleve forbudne at komme saa langt Need paa dend Norske Side, hvor
af nogen fornermelsse for Jndbygeren eller paa Skovene kunde skee;
Side 339 Notiser om Lapper i Tromsø Amt.
Jeg vil nu saa Sige, om de Svenske havde erlagt dend Skat som Grænsse Tractaten
paabyder, var det dog en bagatel for Hans May:ts Cassa, imod dend Skade og uløke disse
Svenske lapper tilføyer de fattige Jndbygere, som til deels bemelt er.
Aar 1743 den 17de Juni holdtes paa ElvevoldSommerting for Helgø Tingsted. Mik-
kel Kvæn var indstævnt for »at forklare hvorledes den Ild blev antendt i Schibotten Skouv
i Nestleden Sommer«, men mødte ikke. Anders Eriksen Kvæn vidnede, at »afvigte
Sommer da hand kom hiem her fra tinget [som holdtes den 2 Juni], da saae hand, at der
var Ild i Skouven. -- -- -- Vidnet tilspurdes om der var fieldfinner der i Marchen?
Derpaa vidnet svarede, at der var vel Nogen; Mens iche saa Nær ved den stæd hvor bran-
den Var« (fol. 223 verso).
Side 353 Tingsvidner om Lappernes Fjelde 1744-47.
i qvængen, Schiibotten i Løngen og andre markedspladser i Tromsen, og da er der holt
Justitz over Lapperne naar de noget haver begaaet som de ikke burde, men da de udstrægte
sig forvit og giorde landets indbyggere adskillig forfang, hvorover meegen klage til tingene
indløb, saasom lapperne fløttede sig ud langt uden for fiordbottnerne, giorde uskik med
fiskeri og bemegtede sig land og strand, saa bleve de for nogle aar siden forbøden at komme
her ned, landets indbyggere til fortrængsel og da kunde man ikke bekomme nogen Skatt af
dennem, men faar de nu den forrige frihed igjen, saa vil følge paa, at de baade faar Skatte
og staa under den Norske øvrigheds Jurisdiction som tilforn.
Lapperne blev nu af Retten tilholt, eftter forestaaende omstendinghed, at holde sig
oppe i fieldene paa deres forfædres gamle Sæder, paa den Kongel. Norske side af Kiølen,
for hvilket de skatter, men ikke at komme ned til Søen i bøygden med deres Reen at Præ-
judicere de Norske indbyggere; Men dog at svare den Skatt som i forrige tiider som før
er melt.
Lapperne blev tilspurt om de i forrige tiider, førend de bleve forbudne at komme her
ned til Søe siden, har svaret nogen Skatt, eller deres forfædre for dennem? derpaa de sva-
rede: at de og deris forfædre har betalt Skatt til Norges Crone førend forbudet; men an-
gaaende Justitiens Haanthævelse, mindes eller ved ikke lapperne noget om, dog berettede
lensmanden, at de i gammeltid blev indskrænket under Justitien ligesaa vel som andre, naar
de forsaae sig, og man kunde faae dennem fat.«
4) Iver Olai Madsen Storsletten, der vedtog Klagen, forsaavidt den angaar Skuddet af
Nils J. Nilsens Hund. Han har ingen Skade lidt af Renen iaar. -- -- --
5) Fjeldfin Guttorm Nilsen Unge fra Karasuando. Som Tolk var tilstede Seminarielev
Ole Larsen. Guttorm Nilsen forklarede, at han ligger med sine Reen 33 i Antal i
Strømsdalen paa Qvaløen og ankom i Begyndelsen af Mai. Han oplyste, at han i de
foregaaende Aar har opholdt sig om Sommeren paa Fjeldene i Balsfjorden, at han var
fattig, og at han paa Grund heraf troede at tjene noget ved Fiskeri i Kalfjorden paa
Qvaløen. Han opgiver ogsaa som Grund til sin Overflytten til Qvaløen, at han agter
til Høsten at sælge paa Tromsø nogle af sine Oxerene, hvorved han tænker at kunne
betale af paa sin Gjæld i Sverige og andre Steder.
6) Fjeldfin Guttorm Johnsen Omma fra Karasuando med Søster, Kone og 2 Barn. Han
har i 4 à 5 Aar lagt med sine Reen, omtrent 100 i Tallet, i Strømsdalen. Han for-
klarede, at han i Selskab med John Nilsen Heika den omspurgte Tid før Pintse paa
Storsletten affyrede sit Gevæhr efter en Hund, som gjentagne Gange havde forfulgt
Renene paa Fjeldet. Her kunde han ikke komme den paa Skud, eftersom den som
oftest var i Slagsmaal med Finnernes Hunde. Han antog vel, at det var ulovligt at
skyde anden Mands Hund i hans Hjem, men vidste ei paa anden Maade at befries for
Hunden, der forfulgte Renene værre end en Ulv.
7) Lars Johnsen Sikko fra Kautokeino. Han ligger med 600 Reen i Strømsdalen paa
Qvaløen. Foreviiste Pas fra Lensmanden i Kautokeino. Han har før lagt med sine
Rener i Nord-Reisen i Schjervø om Sommeren, om Vinteren i Rusland, men sidst afvigte
Vinter i Karasuando paa Grund af Forbudet i Rusland. Han er hidflyttet, fordi han
frygtede for, at Renene, naar de laae i Schjervø i Sommer, skulde tage sin sædvanlige
Vei tilbage til Rusland, hvor han kunde miste dem, eftersom han paa sin Flytning fra
Schjervø til Karasuando maatte berøre Ruslands Grændse.
8) Helge Hemmingsen, Buvig paa Qvaløen forklarede, at Fjeldfinnen John Nilsen Heika
efter egen Bekjendelse har skudt hans Hund paa Fjeldet, fordi den forfulgte Renen.
Løverdag den 28de Mai indfandt Fjeldfin Hendrik Johnsen Omma og Guttorm John-
sen Omma sig paa hans Gaard, hvor Sidstnævnte skjød en ham tilhørende Hund, der
var bunden ved Grinderne. -- -- -- Renen har forøvrigt ikke gjort Skade paa hans Eiendom.
9) Fjeldfin Hendrik Johnsen Omma, der er i Tjeneste hos Lars Johnsen Sikko, forkla-
rede sig overeensstemmende med Helge Hemmingsen i Anledning af den i Buvig skudte
Hund. Han har, medens han vogtede Reene, seet, at Hunden paa Fjeldet for nogen
Tid siden sønderrev en Simle, der var drægtig, og en Reenkalv.
Forhør i Skibotten den 31 Aug. 1861:
Handelsmand Albrigt Rasch af Skibotn, Eier af Skibotns Markedsplads og Medeier i den tilstødende Skibotns Almenning, som umiddel-bart støder til den russiske og svenske Grændse, forklarede:
»Man har i flere Aar næret Mistanke om at russiske Undersaatteres Renhjorder drives
over paa norsk Territoriurn, dels i Skibotndalen og dels i Kaafjorden (i Lyngen), men For-
holdet har ikke fuldstændigen været at faa oplyst, eftersom de russiske Lapper gjerne staa
i Forbindelse med svenske Lapper og have sine Renhjorder sammen med deres Ren. Disse
Renhjorder drives over paa norsk Territorium i Begyndelsen af Mai og forblive der indtil
St. Hanstid, da Varmen driver Renen tilfjelds. I denne Tid gaae Tusinder af Dyr ube-
vogtede gjennemstreifende Ind- og Udmark paa alle Kanter til stor Skade for de Fast-
boende hvis Jorder derved høiligen beskadiges, navnlig er dette Tilfælde med Udmarken.
For tre Aar siden blev en Bro over Raaelven i Skibotndalen, opført for offentlig Regning,
(Side 393 Fjeldlapperne i Lyngen 1861.)
formeligen afspærret, som det sagdes af russiske Lapper, forat forhindre den til Skibotn-
dalen neddrevne Ren fra at slippe tilbage op imod Fjeldene. Denne Afspærring fandt Sted
i September eller October Maaned, efterat Renshjordene, komne tilbage fra sin første Om-
streifen i Skibotnsdalen ifra Mai til St. Hanstid, havde flakket om paa de dette norske Terri-
torium tilstødende Fjelde, atter vare drevne nedover Dalen for der at betes desto længere.
Raaelven danner et fuldstændigt Afspærrelsesmiddel for Passagen tilfjelds, da den har sit
Løb igjennem en dyb og steil Bjergkløft, som ikke kan passeres uden ved Hjælp af
Broen.«
Den svenske Fjeldlap John Nilsen Horri fra Karesuando forklarede, at han »er be-
kjendt med at russiske Ren pleie at græsse paa norsk Territorium sammen med svenske og
siger han at dette Forhold er gjensidigt og at svenske Lappers Renhjorder om Vinteren
beter paa russisk Territorium sammen med russiske Lappers. Under de svenske Fjeldlap-
pers Ophold nede ved den norske Kyst følger de russiske Lappers Ren med, uden at de
russiske Lapper i Almindelighed selv gjøre Reise med. Guttorm Guttormsen Valgiabæ [en
svensk Lap] har selv fortalt, at han i Aar har havt russiske Rensdyr med i sin Hjord,
hvormed han har havt sit Tilhold i Nærheden af Kilpisjaure eller rettere i Nord og Ost for
nævnte Vand paa et Sted, som kalles Botsivuobmi, hvor de russiske Lapper har opført tøm-
ret Vaaning. -- -- -- «
De svenske Lapper Peder Andersen Vaser og Anders Nilsen Lindo fra Karesuando
tilbød sig at deltage i de Mulkter, som muligen maatte blive ilagt de russiske Lapper for
den Skade deres Ren havde gjort i Mandalen, da de ellers frygtede for at Opsynet med de
svenske Ren vilde blive saa meget strengere fra russisk Side.
N:o 9. Hushållens antal i Enontekis torde
kanske upgå till 100de, men Rehndjuren vist sådane Extra tjenstemän, som Fogden i andra Puncten föreslagit åtminstone för någon längre tid för hvarje Lappmark och motsvarande district i Norrige tillsättas och af Staterne lönas, hvilka kunna biträda Lapparne och vederbörande jordägare; Och hvilka, ehuru de böra före- trädesvis biträda den Magts undersåter, hvars tjenstemän de äro, böra ytterst vårda sig derom, att alla sker rätt och att snar rättelse erhålles, utan minsta kostnad; hvarföre ock den doms- rätt som 1751 års Reglemente tillägger Lapp Länsmannen, torde böra så af dessa båda gemensamt och tvänne andra tillkallade Godemän en från hvardera sidan utöfvas. Men att till Norrige sända Ordinarie Länsmännen duger ej.
E. U. Grape
|
|||||
Kronologiske notiser.
Kyndelsmesse: 2 februar.
Mariæ bebudelse, »Vor frue messe«: 25 mars.
Valborgsmesse, »Valburgi«: 1 mai.
»Korsmesse om vaaren«: 3 mai.
Ersmesse, Eriksmesse: 18 mai.
St. Hans, St. Johannes: 24 juni.
Eliasmesse, »Elliesmesse«: 12 juli.
Jakobsmesse: 25 juli.
Olafsmesse, Olsmesse, Olsok: 29 juli.
Larsmesse: 10 august.
Bartholomæi dag: 24 august.
Edismesse: 1 september.
Matthæusmesse, Matsmesse: 21 september.
Michaeli dag, Mikkelsmesse: 29 september.
Simonsmesse: 28 oktober.
Allehelgenesdag, Helgemess: 1 november.
Andersmesse: 30 november.
Den nye stil indførtes i Danmark -- Norge aar1700, i Sverige aar 1753. I Sverige var
den gamle stil fra 1700 til skuddagen 1712, 10 dage og senere 11 dage efter
den nye stil.
Tromsö 21/6 1887.
Hr. Docent Dr. Setälä!
Deres interessante Bog har jeg modtaget og aflægger Dem derfor min hjertelige Tak. Da jeg er optaget af Aarseksamen, har jeg kun faaet læst den én Gang flygtig igjennem.
For Lappiskens Vedkommende har jeg enkelte Oplys-ninger at give, som maaske kan interessere Dem.
I Kalfjord og Skagösund i den nordlige Del af Tromsö Amt bor der ude ved Havet nogle Lapper, der repræ-senterer en uddöende lappisk Dialekt. I denne Dialekt
lyder Verbernes benegtede Form:
Vårat tilägg på kvensk (meänkieli):
im mon luvak(jeg læser ikke) en mie luoe
im mon dieðek (jeg ved ikke) en mie diä
im mon suoladak (jeg stjæler ikke) en mie varasta
ale lebuk (vær du ikke!) eks sie ollu
ale suoladuk (stjæl du ikke!) eks sie varastanut
ale lohkkuk (læs du ikke!) eks sie luoe
ale gohccajuk (vaagn du ikke!) eks sie voittanut
i dat vui'nuk (det sees ikke). ei se näu
im mon lohkkas ell. lohkkam (jeg læste ikke). en mie luokenut
im mon suoladam (jeg stjal ikke). mie en varastanut
mon læm suoladam ell. suoladas (jeg har stjaalet). mie olen varastannu
mon læm lohkkas (jeg har læst). mie olen luokenu
Denne alderdommelige Dialekt frembyder ogsaa mange andre Eiendommeligheder, som giver den en udpræget Særstilling blandt alle norsklapp. Dialekter. Den synes at være, hvad Ordforraadet angaar, upaavirket af finsk Indflydelse.
………….
Deres forbundne
J. Qvigstad.
Tromsö den 28de April 1889.
Höitærede Ven!
Deres Brev af 18de Januar har jeg desværre altfor længe ladet ubesvaret. Men Sagen er den, at mine "Nordische Lehnwörter im Lappischen" har ligget tungt paa mig, og jeg besluttede at lægge alt andet til-side, indtil jeg var færdig med dem.
Desværre kom andet Arbeide i Veien, saa jeg först efter Paaske kunde lægge sidste Haand paa "Lehnwörter"; de er nu underveis til Kristiania, da jeg tænker at faa dette Arbeide trykt her i Landet. Jeg har efter Nytaar været plaget med endel kommunalt Arbeide, idet jeg iaar er Formand i Ligningskom-missionen (til Udligning af de kommunale Skatter) og midlertidigt Medlem af Formandskabet ( ): "By-raadet").
For saadanne kommunale Hverv kan man ikke undslaa sig, og de optager megen Tid.
Desuden har jeg havt endel Sager at oversætte paa Lap-pisk, et Par religiöse Skrifter for "norsk Finne-( ): Lappe-)mission" og en Lov om Fjeldlapperne i Finmarken for det offentlige. Disse Oversættelser skal De senere faa, naar De er kommen tilbage til Finland.
-- Det gamle Testamente med Apokryferne har det norske
Bibelselskab ladet oversætte paa Lappisk af Kouto-kæinolappen Lars Jakobsen Hætta. Denne Oversæt-telse, der er udfört efter den norske Pröve-oversættelse, har jeg for 1ste og 2den Mosebogs og Esaias's Vedkom-mende revideret efter den endelig vedtagne norske
Oversættelse med Hensyntagen til Hebraisken; ved denne Revision har jeg havt Bistand af en Lap fra Kvænangen, nu ansat som Kirkesanger i Kistrand i Finmarken, S. Nilsen.
Min Revision er tilsidst, hvad 1ste Mosebog og Esaias angaar, bleven gjennemseet af Prof. Friis. 1ste Mosebog udgives i
Trykken af det norske Bibelselskab og vilde have
været færdig i Begyndelsen af Marts, hvis der ikke i Kristiania var udbrudt en Typografstreik, der endnu varer. Dette har ogsaa hindret Paabegyn-delsen af Trykningen af Esaias. Esaias og de övrige
Moseböger vil blive udgivne af "norsk Finnemission".
I Norge er, som De maaske ved, "Finner" det gamle og blandt Almuen brugelige Navn paa Lapperne, medens Finnerne i det nord-lige Norge kaldes Kvæner, glnorsk Kvenir.
I et og samme Prestegjeld eller i en og samme Fjord kan der være mange Individer, som ikke er opfödte paa Stedet, men indvandrede fra andre Egne. Saaledes kan der opstaa Dialektblanding, idet man kan træffe paa Personer, som snart taler Bygdens Maal, snart bryder paa en anden Mundart.
Man maa i Lappisk være forsigtig og ikke tage den förste den bedste som Repræsentant for
Egnens Maal. Blandt Lapperne har der foregaaet og fore- gaar der mange Flytninger: Fjeldlapper nedsætter sig ved
Söen og bliver Fiskerlapper; Lapper fra de indre Fjorde flytter
ud paa Øerne ved Havet. I Prestegjeldet Karesuando i Sverige er der vistnok Lapper fra mange Egne: 1) Lapper ind-flyttede fra Koutokæino,
2) Lapper fra Finland, 3) oprin-delige Karesuandolapper.
Jeg tror, jeg i et tidligere Brev har meddelt, hvorledes i Trondhjems Stift Lapperne
fra de forskjellige Egne er kastede om hinanden, og hvor-ledes man i en Familie kan finde Hustruen fra Röros, Manden fra Fölinge Lapmark nordligst i Jemteland, en Tjener fra Herjedalen, en anden Tjener fra Selbo i Norge. Mandens Sprog vaklede da mellem Röros-
Lappisk og Fölinge-Lappisk, Hustruen talte væsent-lig Röros-Lappisk. I Jemteland og Herjedalen har vel saadanne Omflytninger ogsaa fundet Sted.
Hvad Dr. Halász angaar, opholdt han sig her i Tromsö nogle Dage i Juli 1886 og optegnede endel Sprogpröver paa Karesuando-Lappisk. Det forekom mig, at han var noget rask til at begynde at optegne, og at han derfor maaske kunde være udsat for at tage Feil. Naar jeg kommer til en Egn, hvor Dialekten er væsentlig afvigende fra de Dialekter, jeg kjender för, begynder jeg ikke straks at skrive noget op, men vænner först Øret til den nye Dialekt og hörer flere
Individer. Man kan ellers let være udsat for at tro at höre de vante Lyd.
Jeg haaber, at De skriver snart og meddeler mig om Deres
Reise. Jeg skal næste Gang svare straks.
Jeg har nu begyndt paa mit Arbeide om a-Lyden i Lappisk; jeg haaber derunder at faa opklaret meget, som nu er mig dunkelt eller tvivlsomt.
Med hjerteligst Hilsen
Deres hengivne
J. Qvigstad.
Tromsö 30/11 1897.
Jeg besögte 5 Folkeskoler paa Landet i Torneådalen foruden Skoler-ne i Haparanda. Forsvenskningen drives her med megen Kraft, og man naar under almindelige Forhold saa vidt, at Eleverne i Folkeskolens överste Afdeling kan svare paa Svensk og berette længere Stykker paa Svensk.
Om Undervis-ningsmaaden indeholdes
forresten Oplysninger i "Berättel-ser om folkskolarna i riket, afgifna
af folkskoleinspektö-rerne". Medens man i Finland kun har faste
Folkeskoler eller
ogsaa nöier sig med de ambulatoriske Skoler, forekommer det mig, at man i
Sverige paa en heldig Maade har lempet sig efter Forholdene, naar man i tyndt
befolkede og fattige Egne har oprettet flyttende Folkeskoler og mindre
Folkeskoler, hvor Börnene faar meget respektable Kundskaber.
.......................................
Hils din Hustru og dine Börn fra mig,
lige-saa Wichmann og andre bekjendte.
Med hjerteligst Hilsen
Din hengivne
J. Qvigstad.
Undersøgelse angaaende Fjeldfinnerne paa Kvaløen 1853
.
Aar 1853 den 8 Juni blev ifølge
Finmarkens Amts Ordre af 3die dennes af under-
tegnede Lensmand Berge med Vidner Hans Bergesen Holmeslet og John
Bergesen Sandvig
en Undersøgelsesforretning afholdt paa Gaarden Buvig i Anledning af en af O.
J. Olssen
Side 386 Undersøgelse angaaende Fjeldfinnerne paa Kvaløen 1853.
og flere Opsiddere i Hillesø Sogn til Amtet indkommen Besværing over
Fornærmelser af
de til Qvaløen overflyttede Fjeldfinner.
Side 387 Undersøgelse angaaende Fjeldfinnerne paa Kvaløen 1853.
4) Iver Olai Madsen Storsletten, der vedtog Klagen, forsaavidt den
angaar Skuddet af
Nils J. Nilsens Hund. Han har ingen Skade lidt af Renen iaar. -- -- --
Side 388 Undersøgelse angaaende Fjeldfinnerne paa Kvaløen 1853.
spire. For otte Dage siden mistede han sin Hund, og vedgaaer den
tilstedeværende
Fjeldfin John Nilsen at have skudt den paa Fjeldet, idet den var i Færd med at
spise af
en død Reen. Han fordrer ingen Erstatning.
Side 389 Undersøgelse angaaende Fjeldfinnerne paa Kvaløen 1853.
Den mindste Erstatning han forlanger for Skaden paa Engen, ansætter han blot
til 1
Spd., som han mere vil have anseet som et afskrækkende Middel end som egentlig
Godtgjørelse. Den 29de Mai sidstleden befandt han sin Hund saa beskadiget og
blo-
dig, at den neppe kommer til sin Førlighed igjen. Han antager, at denne
Fornærmelse
er tilføiet ham af Finnerne, uden at han dog veed, hvo der har gjort det. Han
kjender
heller ikke Eierne af de Reen, som har tilføiet ham Skaden.
Side 390 Undersøgelse angaaende Fjeldfinnerne paa Kvaløen 1853.
Grebstaddalen m. fl. De Gaarde, som altsaa ere beliggende ved Enden af disse
Fjelddale
og Skar, ere mest udsatte for Renens Overstrømmen. Derfor have Klagerne over
Fjeldfin-
nerne, som i det Forestaaende anført, været størst hos Morten Hansen og Johan
Robertsen
Mjelle, Even Gregussen Bakkejord, Per Andreas Pedersen Grebstad o. fl.
Saameget synes imidlertid at fremgaae
af de Fastboendes Yttringer, at naar Antallet af Renen indskrænkes til hvad det
var ifjor,
omtrent 600 Stk., antages den søndre Deel af Qvaløen tilstrækkelig til
Sommerbete for disse.
En væsentlig Aarsag til de Fastboendes
Klager paa Qvaløen er den, at Fjeldfinner
overflytte til Øen saa tidlig om Vaaren, førend endda Sneen er gaaet af Marken
eller i
Begyndelsen af Mai Maaned. Renene søger da de første Pletter, som bliver frie
for Snee,
hvor som helst de finde saadanne enten paa de Fastboendes dyrkede Jorder eller i
nær-
meste Udmark.
Her kommer da Renen stadig i Collision med
de Fastboendes Kreature,
som paa Grund af den Maade, hvorpaa de i disse Engne i Regelen sultefødes,
slippes ud at
søge Næring af den første grønne Spire, som viser sig. Anderledes forholder
sig med de
Fjeldfinner, der flytte hid paa det faste Land af Thinglaget, thi disse komme
ikke med
Renene førend i Midten af Juni, da der findes Næring for Renen paa Fjeldene.
De Fjeld-
finner, der er ere bestemte til at flytte over paa Øerne, gjøre dette saa
tidligt førend Sim-
lerne kalve; de vare ellers ikke istand til at faae Renen til at svømme over
Ry-Strøm-
men. -- -- --
O. C. Berge. [Tromsøsundets Lensmandsarkiv.]
| Renbeteskommissionen
av 1907: Dokumenter
angaaende flytlapperne m. m. samlede efter renbeitekommissionens opdrag:
Sagregister: Tiden før 1700: De forskjellige lapmarkers og lappebyers
udstrækning
Torne lapmark.
Byer og skattevand 1559 og følgende aar: II 225 ff. Svenske lapper forbydes at bruge Vestersjøen som før; 1569: II 227. Byer og skattevand 1595: II 232 f. Fogden i Torne lapmark Nils Oravainen med de andre kvæner og lapper bruger Norges krones eiendom paa vestsiden af Kjølen; 1599: II 282. Tornelapperne drager hver sommer ned til sjøsiden for at fiske og lade sine rener græsse; 1603: II 285. Kvæner (eller birkarler) har sine rener paa Norges grund om sommeren; 1603: II 285; 1609 -- 10: II 287; jfr forbud der- imod 1609 -- 10: II 287. Lapperne fisker i havet i Tromsø len, men ikke i Senjen; 1609: II 286. Udstrækning i syd og nord ved fjeldryggen 1640: II 237.
Siggevara (Lulleby).
(Luleby; Segeuara, Segheuara, Segiwareby, Siggewara, Seg o. l.). Skattevand 1559 og følgende aar: II 225 ff.; 1595: II 232. Spørgsmaal om dets beliggenhed østenfor eller vestenfor fjeldryggen; 1598: II 278; 1599: II 278, 282 f.; 1601: II 283 f., 285; 1603: II 285; 1609: II 286 f.; 1610: II 287; 1613: II: 289 f., 292. Skatter kun til Sverige; 1599: II 279, 282; 1609: II 286 f.
Tingevara.
(Thingeuere, Thinwieriby, Tingawieri, Tingwaraby o. l.). Skattevand 1559 og følgende aar: II 226 f.; 1595: II 232. Spørgsmaal om dets beliggenhed østenfor eller vestenfor fjeldryggen 1598 -- 1613. se un- der Siggevara. Skatter baade til Norge og Sverige; 1599: II 282; 1613: II 289; men 1599: II 279: betaler kun kjøbskat til Norge, efterdi de nærer sig alene af Sveriges land og vand; jfr 1609; II 286; skatter kun til Sverige. |
|
Side 496 Sagregister. |
| Lapperne
opholder sig om vinteren i Sverige; 1613: II 289, 292. Jukkasjärvilapper opholder sig med sine rener i Norge i mai 1697: II 245.
Rounala.
(Ronall, Ronala, Ranala, Rognala, Ronulla, Rounulla, Rånulla o.l.). Skattevand 1559 og følgende aar: II 226; 1595: II 233. Spørgsmaal om dets beliggenhed østenfor eller vestenfor fjeldryggen 1598 -- 1613, se un- der Siggevara. Skatter baade til Norge og Sverige; 1599: II 279, 282; 1603: II 230; kun til Sverige 1609: II 286; til Sverige 1613: II 290, 292. Grænsetvist med Koutokæino omkring 1600: II 235; jfr opgave fra 1599 om Koutokæi- nos grænse mod syd: II 282 f. Lapperne fisker ved sjøsiden i Norge ca. 1603: II 230, og i Umasjoki 1595 og ca. 1603: II 231, 233. Skattevand 1671: II 241; jfr ogsaa vandene i Koutokæino samme aar: II 242. Fiske i Vestersjøen; 1671: II 241.
Suondavara (Inghrittby).
(Sondha wara, Sundewareby, Sundowara o. l.). Skattevand 1559 og følgende aar: II 226; 1595: II 233. Beliggenhed; 1599: II 283; 1613: II 292. Lapperne drager om sommeren til Lyngen for at fiske og lade sine rener beite; 1613: II 290, 292. Skattevand 1671: II 241 f.
Peldojärvi.
Beliggenhed; 1599: II 283. Hører til Kemi lapmark 1640: II 237. Skattevand 1671: II 242. |
| Barn: | Malena Mathiasdatter, født 1745. |
| Hans Mathiasen. | |
| Mathias Mathiasen, født 1754. | |
| Sophia Mathiasdatter, født 1756. | |
| Karen Mathiasdatter, født 1761. | |
| Ole Mathiasen, født 1765. |
Domstols protokoll
| Helgøy 1722 - 1724 | |
|
Justisprotokoll Helgøy 1722 |
|
En find af Lyngen nafnlig hendrich Røs=heg fremkom for Retten og forregav at hand Nu atter igien haffte indstefnet Michel Niels: qven af Lyngen for dend beskylding hand hafde tilsagt fader at verre En troldmand.
Michel qven blev paaRaabt, mens befandes iche her ved tinget tilstæde, ej heller nogen paa hans vejne. Hvorda lensmanden Niels lemming og Morten hansen Jegervatten bevidner hand at verre lovligen stefnet.
Citanten indleverede udj Retten til sin befriels: 2de attester fra Sverig, hvor samme hans fader sig haver opholdet. samme beviser paa svens skreven, mens Nu paa dansk oversadt, og var af Indhold som følger, dend 1st: ex procollo. Saasom Effter holdende Randsagen med almuen det befindis at Olle hendrichs:, som Nu forhen vidis, nu ved vester som skal have levet og paa denne ort, som en Redlig og ærlig mand Ejner og anstaar, for dend skyld har mand intet kunde vejre hannem et laudmessig beviis
387
der udover vorder hand og derhos til det bæste hos hver og En til goed befordring Recommenderis. Actum Enoteckis Herris tingplads d=24 Januarj?1721. Test. Carl Sadlin. Herris dommer udj lappemarchen Sverriges Crone tilhørende.
2den: Nemlig, Reserende Domino Pastori Mechaeli Heggelund fratri in oficio Salutem Foigenam felicitatem.
At dend stund hendrich ollufs: begierer af mig undertegnede et sandfærdig Attestatum over sin gl: faders forholdende her hos os, ved Nafn Olle hendrichs: som Nu nogen tid er værende ved væstersøen, alt for dend skyld meddeelis hannem bemte: (bemelte) Olle Hendrichs: dette som følger, at hand Effter min Nøjeste inqvisition Erligen og Christeligen har levet Sine Crimine notato, hvorforre vil ieg Recommendere hannem hos det ærværdige Præsteskaber at hand admiteris ad Sacram Coenam saa offte hand det begierrendes vorder, her med dette forbliver Hr. Pastors og de Ærværdige Præsteskabet tilhør sommeste.
Enoteckis d=27 Januarj 1721/.
Johan Tomberg, Pastor Loci.
Dernest føyede Citanten sin protestation, med formeenende, at som Michel qven iche har kundet overbeviise hans fader for det hand haver tillagt ham, Effter provenis bekiendelse alt saa henstiller hand det til Retten hvad hand derfor bør at tilfindes. og saasom hand formedelst saadan beskylling, til sit erlige Nafns befrielse, har verret foraarsaget at Rejse til Sverrig om attesters søgelse, og saaledis iche allerniste paaført mig store bekostning mens End og fra mitt fattige Næringsbrug er vorden forhefftet ham alt til deds storre skade. og derover paastaar til 20 rdr:
388
Som indt. merre var i sagen at Indvende blev derom saaledis dømt og afsagt.
Saasom af agten Erfarres af de førde vidner i sagen, hvorledis Michel Niels: qven skal have virchelig kaldet Hendrich Røs sin fader En troldmand, Hvilchet hand iche har kun det overbeviste ham, og Citanten der imod har her for Retten bevist med attester fra Præsten og Øfrigheden i Sverrig, hvor samme mand sig opholdet haver, iche andet om hannem kand paasige End alt hvis Erligt Er, hvor af da fuldkommeligen kand erfares, hannem saadant tilleg u=skyldeligen at verre paasagt. thj tilfindis da Michel Niels: qven, for sit u=bevislige tilleg Effter lovens 6te bogs 21: Cap: 4de Art:, derfor at bøde 10 rdr: Belangende omkostninger, da som Citanten derpaa har veret foraarsaget med En temmelig omkostning med attesters søgelse fra Sverrig, saavelsom og i andre Maader sagens udfredrende, alt saa tilkendis hand udj omkostninger at betale Citanten derfor med penger 10 rdr: som alt med dommens lovlig anvisning har at betale, alt under adfær Effter loven. Citanten var dommen begierende beskreven, og indlevere til forseilet papier ?
Justisprotokoll Helgøy 1721
Hendrich Olsen Røsseheg af Lyngen, hafde til dette ting ved bondelensmanden Niels Niels: lemming og hans qven ladet Indstefne, Michel Niels: qven udj bemte: Lyngen, for hand skal have skieldt hans fader Olle hendrichs: for En Troldmand.
Bente: (benevnte) Michel Niels: qven blev 3de: ganger paaRaabt men befandis iche at verre tilstæde her ved tinget, ej heller nogen paa hans vejne.
Citanten var paastaaende at hans prou i denne sag motte føris hvor da som Michel befandes lovlig at vere Stefnet Eftter Stefninsmendenes deres derom lovlige afhemling.
Dernest fremførde hand sine prov, som var hans qven boende udj Lyngen, saa og Erich qven boende ibid: (samme sted) og Eftter at Eden for dennem var oplæst, blev Erich udvist, imedens hans vidnet hvad hand derom viste.
Og Eftter hans qven hafde aflagt sin Corpolig Ed, udsiger hand at hand, og Olle hendrichs:, tilligemed Michel qven saa og hans broder Erich qven Var alle samlede i Paaskeedagerne 1720 udj ærværdige Hr Michel hegelunds stue; Hvor hans qven da tvende ganger ombad bemelte Hr Michel, at hand vilde antage ovenmelte Olle hendrichs: qven til Guds bord.
344
Hvilchet hand begge ganger vejret sig for, Hvor hand da 3 die gang omtalte det samme til Michel qven paa qvenmaal, dertil Michel svarde ham, om du tal mere om det eller iche, skal ieg negte ham det, dertil Hans spurde hvorfor det skulle verre, Hvortil Michel sagde fordj hand Er En Trolmand, paa qvensk videre hafde hand iche herom at vidne.
Erich qven fremkom og Effter hand hafde aflagt Eden befandes hans udsigende denne sag angaaende at verre af indhold ordlydende, som ovennemnte vidne vunnet haver.
Dernest fremviste Citanten tvende hannem meddeelte attester oven fra Sverrig, den ene fra Præst ved Nafn Johan tornberg dend anden fra laudmanden Carl Sadlin, hvilche begge var paa slet papier, hvor over de iche af Retten kand antages før de paa forsejlet papier vorder oversadt. Dend Ene af datto d: 27 Januarj 1721 og dend anden af?24 24 Januarj 1721/:
Videre hafde Citanten dennegang at Indvende uden Contraparten motte forrelegges lauddag til Neste ting at møde. Dennegang afsagt.
| Helgøy 1729 - 1733 | |
|
Justisprotokoll for Helgøy 1729 |
|
Anders Boras qven thiennende hos lasse Erichs: udi Schaarpen, hafte til dette ting ladet Indstefne hendrich Jensen Nu boende paa Eidet, og det for hand haver slaget ham Efter deris hiemkomst fra Bergen aar 1727: Dend Indstefnte møtte og fremstoed at svare til sagen.
Citanten begierede hans prov som er Matias qven, boende paa follisøen, og Peer Anders: olderfiord, hvilche begge fremstoed for Retten, og aflagde Eed: og dernest udsiger vidnet Matias Olsen qvæn, at 1727 da hendrich Jensen var hiemkommet med sin Jegt fra bergen, og da de hafte opsadt Jegten paa landet, og Redschabet var henlagt paa sit stæd. ville de alle Reise der fra og hiem. tilligemed bemelte Anders Boras som var haasætter paa Jegten samme stefne, hvor da schipperen bemelte hendrich Jensen sagde til hannem at hand iche schulde hiemfare før Jegten var Reengiordt. Derpaa Anders svarede at hand hafte Reengiordt til halfvedelen udi Jegten, hvor da schipperen som hafte et langschaftet schrabejern udi haanden slog til hannem, og som Anders udi slaget underbucte med sit hovet, Ragte hand hannem paa Axelet; og siger vidnet at det siuntis Efter slaget, noget, men hand Rogde ham iche med Jernet men med schaftet.
Vidnet Peer Anders: fremstoed og Efter hand hafte aflagt Ed, var hans ord her om det samme som forrige vidne vunnet haver.
20.
hendrich Jens: hertil svarede at hand meente som En schipper at have befale over sin haasettere og om hand hafte slaget ham et slag meente hand iche at kunde kome ham til nogen last eller ansvar.
Sagefalds berettiget svarede hertil at hand intet andet herom hafte at Indføre, End dommeren ville her om schiønne og dømme Efter loven. herom dømt og afsagt.
Saasom vidnerne udi denne sag begge enstendeligt vunnet haver, at Efter at Jegten var hiemkomet fra Bergen og var paa land opsadt. og haasætteren Anders Boras Schal have Rengiort meere End paa hans andeel kunde komme. Saa kand derforre da iche eragtis Efter schipperens formeening, En haasætter lengere at staa under schipperens myndighed, Mens hendrich Jens: for denne sin formastelse imod Anders Boras bør derfor Efter lovens 6te: Bogs 7de Capt: 8te art: at bøde 3 de: 6 lod sølf, som Er 9 rd:
Hendrich Jens: var begierende beschreven dommen og dertil leverede 2 ort, 8 sk: til papir og halve brevpenger.
| Helgøy 1740-1744 | |
| Justisprotokoll for Helgøy 1740 | |
Jachob Olsen qvæn af Lyngen hafde til dette ting ladet Indstefne Peder Olsen qven af aarebugten for En sin Søn hand hafde til opfostring, men faderen haver til sig taget ham før end den tid De verre forligte om.
Den indstefnte Peer Ols: var iche ved tinget men hans Søn Jachob Peers:, som svarede, at hand ingen fuldmagt hafde fra sin fader at svare til sagen,
Til oplysning udj Sagen fremlagde Citanten Eftter følgende Skriftlige forklaring.
Jeg Undertegnede haver ladet stefne i Rette Peer Olsen i Copangen, som haver sadt sin Søn Olle Peers: til mig for armod; Med videre des Indhold, som i agten skal udføres. og findes ellers ordlydendt paa folio ? 181 ? Eragtet,
Eftter som Peer Ols: møtte iche opsettes sagen til Neste ting til hvilchen tiid Peer Olsen forrelegges at Møde, sin sag at tilsvare, eller have skade for udeblivelse.
Dernest blev Eftterskrefne tings vidner inden Retten tagen,
1 om vrag og drivhvalen, hvor af intet er falden
2 at ingen forandring paa Kongens Jorder med Ny Bygseler erfaldet.
336.
3: at Ingen Nye Rødninger dette Aar er bleven lagte for landskyld,
4 ? svarres at ingen dette aar haver brugt noget af Kongens alminding, ej heller svaret nogen arbeizpeng til fogden.
| 1739 | |
| Justisprotokoll for Helgøy 1739 | |
Missionarius til Lyngen og Ulsfiorden Mons: Oluf Hierrild, hafde til dette ting ved Petter Østberg Qvalvigen og Jachob Peers: Kopangen ladet indstefne Michel Nielsen qvæn, boende paa KiilEng udj Lyngen, for brenvines sal hand holder i blandt finnerne her om var til prov indstefnet at vidne derom Erich hansen qvæn boende paa Stubeng udj Lyngen, og Olle Christophersen huusmand hos bemelte Michel qvæn.
Bemelte Stefnesmand Petter østberg og Jachob Peers: Kopanger fremstoed for Retten og Eftter loven afhemlede stefnemaalet at de lovligen til dette ting haver stefnet Michel Nielsen qvæn, for Brendevins sal som hand holder iblandt finnerne, og det Eftter Missionarie Hierrilds begierring;
Vidnet Olle Christophers: var iche her ved tinget tilstæde, og det andet Nemlig Erich hans: qvæn Møtte for Retten, mens kunde iche forstaa sig paa
283.
hvad hand skulle vidne, befandis og iche heller at være af den beskaffenhed, at mand kunde aftage Eden af hannem. Stiftskriveren Sr Michel Hvid producerede i Retten Missionarius Mons: Olluf Hierild Skriftlige Indlæg, datteret Ulsfiorden d = 21 Maij ? 1739/.
Michel qvæn, som var tilstæde her for Retten, og haver Nu anhørdt Missionariens Indlæg oplæst, bad ymygeligst omforladelse, og at hans lærere iche ville være hannem U=gunstig, og om nogen forseelse af hannem skulle være skeedt, vil hand beflitte sig paa det at Rette og bædre, saa at Missionarius iche eftter denne tiid skal have aarsage at klage, med ymygeligt Bøn at hand hannem iche med proces denne gang vil forfølge, der hand er en fattig Enfoldig Mand, som iche kand svare for sig og meget mindre udstaa nogen procæs.
Fogden og Ombudsmanden loed herpaa indføre at de ville have denne Michel qvæns ymyge bøn Missionarie Mons: Hierrild recommenderet, og til et kiendetegn, at dette hans løftte til forbædring skal være alvorlig, paalagde hannem at give En kiendelse til det fattige Lyngens Capel hvor hand efter Missionarie angivelse under Guds thienniste skal have viist sig u=andegtig af ? 4re rdr; med paamindelse og befalling at hand eftterdags beviiser sig ymyg Skichelig og lydig imod sin lærere, og stille og fredelig i sit lefnet og aldeles entholder sig iche allene fra Brendevien at selge til finnerne, men end og fra sielf at driche det, og saafremt der over eftterdags skulle føris nogen beviislig klage, da tilsiges Ombuds Manden ham, at skal have sin finneplads forligst.
284.
En Ungdreng ved Nafn Erich Olsen qvæn, og Er Olle Peersen qvæns Søn af Lyngen, der skal have af vaade ihielskøtten sin Broder Olle Olsen, var til dette ting ind stefnt for samme gierning. benefnte Erich Ols: møtte for Retten.
Jacob Pedersen som er skolemester for finnerne udj Lyngen, møtte Efter stefnemaal for Retten, og Eftter hand hafte aflagt Edden vinnede hand i denne sag, at Nogle dager før Næstleden Kyndelsmiis, vare denne indstefnte Erich Olsen, og hans Nu døde Broder Olle Olsen kommen udj land, eftter at den u=lyche gierning var skeedt, sagde Olle Olsen, Kr: folch de maa iche bemøye min Broder for denne gierning, og nogle dager der eftter, spurde vidnet hvorledes det var tilgaaet, svarede hand at de Roede Eftter en Koppe oppe udj Elfvekeften udj Lyngsbotten, og Koppen Rende saa fast eftterdj der var grundt, og de Rode hastig eftter ham, da lagde Erich Olsen sin børsse spendt midt i Baaden, at hand des snarere kunde komme til at skyde koppen, og Rode fast med det samme at hand kunde komme Nær til koppen, da hende den U=lyche, at børsen gich af og skudet Ramte ham udj knæet og kulen gich benet igienem 9 uger der Eftter bortdøde hand, meere viste hand iche her om at kunde vidne.
En find af Lyngen af Nafn Røsse Henric, var og kaldet til vidne udj denne sag, hand møtte for Retten, og eftter Eds afleggelse, vidnet hand, at hand nogle uger Eftter det forrige vidne haftte hørdt Olle Olsens ord, kom hand og til ham og sagde hand da det samme for hannem, som vidnet Jachob Peersen her Nu vunnet haver. videre viste hand iche derom at berette.
285.
Dernest Indleverede den indstefnte Erich Olsen sit skriftlige indlæg, som følger, Gunstige Øfrighed,
Jeg Undertegnede er kaldet til tinge af Missionario Sr Olluf Hierrild i anledning af min Sal: Broders Olle Olsens u=lychelige dødsfald ved et u=formodentlig Børsse skud avigte vinter i Lyngens stor fiord, derfor er ieg mig her ved allerærbødigst, som sandfærdigst forklarendt som følger.
Der ieg og Min Broder vare indbegrebne i koppe skiøtterie udj stoerfiord botten, og enliden Koppe duchede sig Jevnlig op og under hist og her omkring Baaden, saa vj oftte motte spende vorre børsser forgiæves, er det U=formodentlig skeedt, at samme Min Broder er ilde skadet i det ene knæ af min spente børsse, som laa paa toften idet hannem ved vor heftige roende og arbeidende har slaget til og ilden trengt sig igiennem de Blaar som laae oven paa kruttet i fengepanden og alt saa giorde den skadelig effect, og eftter Nogle Ugers forløb endelig døden. Men ingen har seedt, veed, og kand vidne dette uden den alseende Gud, paa hvis vidnesbyrd ieg mig iensønlig fryct hiertelig paaraaber. og at ieg kand blive frikiendt for Min gunstige Øfrigheds Ret, som ieg ellers er frikiendt i min SamVittighed for guds Ret, da skal alle fromme folch vidne om min uskyldighed, som haver hørdt samme min Broders egne ord, for og i døden, og i sær benytter ieg mig af de Nu Nærværende Jachob Pedersen skolemæster i Lyngen, og Røsse Henric som begge har hørdt hans lydelige og tydelige bekiendelse. Saaledes underkaster ieg mig min gunstige Øfrigheds tryge skiul og beskinnelse, og forbliver stædse deris ymygest thiener.
grundfiord d = 10 junij ? 1739 Erich Olsen
286.
Sr Michel Hvid paastod eftterdj at denne sag er indstefnt af lensmanden, og af omboedsmanden bragt i Rette, er ogsaa førdt saa vidt beviis, at iche meere tvil er i sagen saa instilles det til Retten, hvad straf Erich Ols: eftter loven og forordninger for sin u=forsigttighed kand kiendes til.
sagen optages til doms til i morgen Klochen 8te.
Forvalteren Sr: Michel Hvid haftte til dette ting ladet Indstefne Michel Niels: qven boende udj Lyngen, for en beskylding hand er tillagt, at hand skal have sadt Ild paa Johan Johansens Huuser.
dend Indstefnte Michel qven møtte sielv og erbøed sig til sagen at svare.
Samuel Samuels: qven boende udj Lyngen, fremkom sielv for Retten, sagde sig herom noget at verre vidende hvorpaa Eden blev hannem forrelæst, og Eftter at hand derpaa haftte aflagt sin Ed, udsiger hand at forleden Sommer Eftter Sommertinget En gang da Anders Anders: thrundhiems borger var der inde i Lyngsfiorden var vidnet og Hans hansen: qven, Erich hansen qven, og hans Olsen samlede og sad paa marchen udj deris Sommersetter i Skougsfiordvatten, og Michel Nielsen qven sad hos dem da sagde Michel qven til dennem samtligen, at hand haftte opbrent Johan Johansens Huuser, derpaa hans Hansen qven svarede, du giorde iche vel det var en slem gierning. og saa gich vidnet derfra. Imedens dette vidne aflagde sit prov siger hand, stoed Michel qven paa gulfvet her for Retten og sagde til dem som stoed bag ved sig paa det afbrutte maal som hand taler halv qvengsk og halv Norsk, at hand satte Eld paa Johan qven sit huus af harme fordj
613
hand haftte seet ham ligge hos hans kone Nemlig Michel qvens, under en baad.
Peer Olsen qven boende ved Aarelandet udj Lyngen fremstoed for Retten, og aflagde Ed, og dernest udsagde det samme at hørdt Nu her for Retten, som forregaaende vidne vunnet haver.
Hans lars: som Er En af laudrettismendene og besidder Retten, sagde sig og at hørde denne Michel qvens tale om det som vidnerne Nu vunnet haver, mens sagde sig Egenlig iche at kunde forstaae ham.
Hendrich Olsen Røs En find boende udj Lyngen paa hostnes aflagde sin Ed, og dernest udsiger at noget Eftter Maria Birgans dag Nest afvicte sommer, kom hand En fieldfind En Nat indtil Michel qven i et huus hvor hand laad, da talde Michel qven til fieldfinden dend Johan qven har staalet mine penger bort, og ieg har tendt Ild i hans huus igien, men dermed fich ieg iche mine penger igien, hvortil de da intet andet vorde End saae saae, hvilchet er et almindelig ord og maade finnerne imellem at tale.
Dernest fremkom Jacob Olsen qven boende udj Lyngen paa Elfvejord, og aflagde Ed, og dernest udsiger at Nest afvicte Sommer Noget Eftter sommertinget var holdet da hand laad til udroes ved Lyngstedlandet. kom Michel Niels:, qven der Roende og ville til kirche paa Carlsøen. Hvor da Michel qven sagde til hannem, har du seet Johan qven saa svarde vidnet Nej hand haftte iche seet ham, derpaa sagde Michel qven hand har staalet mine penger fra mig, og løb saa af, ieg tente ild i hans huus for ieg meente hand da skulle komme til bage men hand løb alligevel af. vidnet svarede derpaa det er ille om hand har taget dine penger, og fore saa Michel sin vej derfra.
Hendrich Madtz qven som thiener Michel Nilsen qven og var her ved tinget tilstæde, fremkom for Retten og Eftter at hand ved En tilforladelig tolch Svend Ols: finnernis skolemester, aflagde sin Ed, at sige sin sandhed i denne sag, siger da vidnet at hand saae
614
Michel qven tog En Ildbran udj sine Egne huus og gich ud og strax der Eftter saae vidnet Røgen at opkomme af Johannis qvens sit huus, Eftter Michel qvens spørsmaal til vidnet, svarede hand at Johannis qven iche da brende udj huuset, men var kommet der at ville hende huuset bort.
Eftter at sagen saavidt var exsamineret at mand ingen videre beviis eller oplysning kunde faa paa denne tiid, producered sagsøgeren et brev hannem tilskrevet af velærværdige Missions Prousten Hr Morten Lund sognepræst til Alten udj findmarken hvor Eftter denne sag er Reist, og som dend og kand thienne til sagens oplysning begieris de vedkommende deraf her i protocollen at Indføre: Ellers blev mig berettet i Lyngen af samtlige der inde i skibotten boende at Michel Niels: qven har i sommer om Nattetider sadt Ild paa sin Naboes Johannes Johansen qvens stue og dend afbrendt, med paaskud at samme qven skal have staalet penger fra ham, Nedgravet i skouven, Hvorpaa samme Johannes som er en bloed arm mand, med hustru og 3 Nøgne børn strax flyde til en anden qven lenger ud i Lyngen, da Michel siden ogsaa tiltog sig andet af Johannes fattig Eiendeeler. saadan Michel Niels: freuntlige og mudtvillige forhold Eftter almuens ord lovede ieg dennem Eftter deris begier deris landrot at tilkiendegive, som det dennem da hermed tilkiendegivis og beder hiertelig dend usle Johannes Johansens sag motte dennem til det bæste blive recommenderit. Brevet datterit Alten d=2 octobris 1727/:
Johan Johansen qven, som er anklagere i denne sag berettet at Michel qven har taget fra ham samme tiid hand brende hans huus op, baaden som hand var faret did paa og hørde Clemet Erichsen til. med et Segl, dybsang og Jernsteen, 3 bolcher snøre som var i dybsangen, og en skiorte. dertil svarede Michel
615
qven at det iche er sandt. men baaden tog hand til merche paa hvem som huuset haftte opbrendt. men andet var iche i baaden uden Seglet allene, som hand og Nu har her med sig.
til slutning tilspurde Sagsøgeren Michel qven om hand vil Negte hvis disse vidner i dag har vidnet paa ham, og om hand iche for disse og fleere sielv har sagt at have afbrendt dette omtvistede huus. og hvorfor hand haver giordt saadan slem gierning. Derpaa Michel qven svarede at det Er iche sandt som de haver vunnet, og negtet aldelis iche at have sadt Ild paa huuset.
Sagsøgeren tilspurde Michel qven om hand haftte nogen vidner at igien drive disse førde prov de om hannem haver vunnet, dertil svarde hand Nej; mens hans huusfolch sagde til hannem der huuset brende, hvem har sadt Ild paa huuset, derpaa løb hand hen og skulle see Eftter det og fandt der ingen folch end og hand Roftte mange ganger, og tog saa baaden.
fogden tilspurde inden Retten Michel qven at saasom vidnet Samuel Samuels: har beraabt sig paa de 3 de: finner som var tilligemed tilstæde, da Michel qven i deris forsamling sielv haftte tilstaaet at hand haftte stuchet Ild paa huuset hvor udj Johannes Johansen qven haver boet og var En 3 uger tilforn fløttet derfra. om bemelte Michel qven kunde Nu her for retten kunde stille Caution for hans persons tilstædeblivelse intil at disse u=forhørde vidner, som Nu iche var tilstæde kunde til Neste ting tages til Ed om denne hans tilstaaelse for dem. dertil Michel qven svarede at hand kand ingen Caution faae, og vil før følge med fogden
forvalteren begierde til Justitziens handtheffelse at hannem maa paalegges Kongen Jern, saasom hand ingen Caution kand fremskaffe.
derpaa blev fengseljernnet hannem straxsen paalagt hvorpaa Sr: Michel Hvid loed indføre disse ord at Efttersom fangehuuset godtzet tilhører af Hr Michel heggel:
616
spoleret og hand Nu er forlægen for tilstrechelig forvising til fangen Eftterdj lensmanden undskylder sig ej at kunde forvare hannem udj sit huus, saa vil hand formeene det Er billigt at Hr Michel lader fangen forvare udj sit huus under Almuens vagt intil hand kand faae fangehuuset forsvarlig ferdig giordt Eftter sit her for Retten i dag giorde løftte. at fangen da der kand indføris og af Almuen bevogtis.
derpaa Hr Michel hegel: sielv svarede her for Retten at hand skulle imodtage fangen i sine Egne huuser, og svare til fangens tilstædeblivelse indtil fangehuuset vorder ferdig giordt.
Som da dennesinde intet meere var med denne sag at handle, imidlertiid opsettes sagen til Neste ting, da de paaberobte prov Nemlig hans hans: qven, Erich hans: qven, og hans Olsen, som tilligemed med det førde vidne Samuel Samuels: har verret tilstæde. og paaførdt samme ord som vidnet vunnet haver at de Eftter lovlig stefnemaal til Neste ting møder sit vidne at aflegge alt hvis de erre vidende samme sag angaaende. og hvad de derom af Michel qven haver hørdt at vere talt
| 1744 | |
| Justisprotokoll for Helgøy 1744 | |
449.
Fogden gav tilkiende paa dette Helgøe ting ? ligesom Paa forrige Scherføe ting Angaaende den Respective ordre af Amtmanden Herr Etz. Raad Schelderup, om Herr Major Schnitter som grænseskields Committeret om hans Anstalt til for Retningen, og til den Begierte opnefnelse til 2de Norskee besigtelse Mend, ligesom paa forrige ting, Hvor til paa Dette ting af dette tingstæd opnefnes: Anders Erichsen qvæn Schibotten og Johannes Johansen qvæn SchindElfven, at være lappe Skolemæsteren følgagtig Naar paafordris til at følge hannem og Vidnerne op I fieldene til den forRetning, som Herr Majoren haver informeret lappe Skollemesteren om og haver fogden eftter høy bemelte Herr Etats Raad Amtmandens ordre leveret 4er Rixdx. 4 mk: til deris underholdning for Retten til lensmandens fuldmegtige Knud Gamst, til at levere dennem Naar de antræder deris Reise.
| 1727 | |
|
Justisprotokoll Helgøy 1727 |
|
Michel Niels qven haver til dette ting ladet indstefne sin dreng Michel hendrichs:, forhand udlovlig drog af hans thienniste, og drog til hans qvæn at thienne.
dend indstefnte blev paaraabt mens var iche her ved tinget til stæde; hvor Eftter da Citanten var laudag begierende hannem at motte paaleggis til Neste ting at Møde; dennegang afsagt,
Som denne indstefnte Michel hendrichs: iche Eftter Stefnemaal har villet Mødet til dette ting. saa forreleggis hannem laudag til Neste ting at møde sin sag at tilsvare til hvilchen tid Citanten og haver hans qvæn at som drengen haver antaget til thienniste lovligen at indstefne. og dernest sin og at udføre hver Eftter dom skal vorde feldet.
| Helgøy 1725- 1728 | |
|
Justisprotokoll Helgøy 1725 |
|
En bøxselsædel af Sr Michel Hvid udstæd til Joen Peers: find paa ? 15 Mks. leje i Daafiordbotten i Helgøe tingsted som Villum Einers: find er fradøed, var datterit paa grundfiord Sommerting ? 1724/:
Noch En ditto forkynt af bemte Sr. Hvid udstæd til Sr. Morten Sørens: Heggelund paa 1 pds. leje udj dend Jord Bensnes i Ulsfiorden, som afvicte aar blev lagt forlandskyld, samme bøxselbrev datterit grundfiord sommerting ? 1724/:
Belangende denne bøxselsædels Indførsel, da loed fougden her imod indsige, at som fine Rødningerne overalt blev lagt 1723 for landskyld og hand udj sine mangelsposter derom Er qvæstionerit Enten det derved skal forblive eller iche som beRoer paa Cammer Collegie decision, derforuden haver Amtmanden udj sin
492
Resolution giordt det bekiendt, at Naar saadanne finneRødningger bliver af finnerne forlatte og af bremend antaget, skal saadanne pladser legges for landskyld til Kongens Jordebogs formerrelse af denne aarsag formeente fogden at det ad interim kunde beRoe med denne plads til Nermeer Resolutions indhendelser.
Bøxselmanden Sr. Michel Hvid som var tilstæde og anhørde denne indsigelse svarede dette allene dertil at hand ville formode, dend skeede matricolering at verre loulig Effter Kongl: anordning, hvor Effter denne jord siden som før har fuldt Hr. Baron de Pettersens Jordebog haver derfor udstædt denne bøxselsædel og vil formode at fremdelis anordning falder derhen ud, at Ret og billighed, Effter forregaaende Kongl: allernaad: andordninger bliver staaende ved sin hef og magt.
Hernest blef dend i gaard optagne Dom, over da forommelte Misstædere lydeligen for dennem afsagt, og var af Eftterfølgende indhold.
Gabriel Erichsen, som paa frj foed, og frivilligen haver giordt sin bekiendelse i gaar her for Retten, Nemlig at hand 2de ganger haver auflet barn med sin halfsøsterdatter Øllegaard Michelsdatter, og dermed bedrefvet blodskam, som strider saavel baade imod Gudtz lov, som voris høypriselig lov af Paginæ ? 536: andet art:, Saa og verret medvidere udj det første hendis barns, saavel dødelig, som dedtz hengravelses Stiltiendis omgang, hvor om agten Nermere og fuldkommeligere giør det forklarligt. dernest Eftter Egen videre bekiendelse tilstaar og udsiger, at have Auflet Et barn med sin Nu til Ecte havende qvinde Maritte Olsdatter før End de kom udj Ecteskab tilsammen Med hvilchet barns fødzel /:uden dend ordentlig maade som i saamaader dertil skulle brugis:/ hand tillige med bente: sin Nu havende qvinde, dedtz omgang med hende haver veret sammeneenig, saa at dedtz fødsel, Endeligt, samt hengrafvelse, dem allene ichun har veret bekiendt. for det 3de: Erfaris og af hans Egen frivillig giorde bekiendelse, hand dedtz foruden nogen tid forhen, skal 2de ganger havet auflet barn med dend Nu hendøde Cathrine Juchumsdatter, da thiennende hos hans Sal: fader Erich halfvorsen hvor hand med det første hendis barns tilkommelse, tillige med hende haver omgaadis udj dølsmaal saavel med fødselen, som med hengrafvelsen, da
269.
for saadanne hans oftte giorde misgierninger, Nemlig, størst 2de ganger blodskams bedrifvelse med sin Søsterdatter, dømmis hand derfor Eftter lovens 6te: bogs 13 Cap: 14 art: at miste sit liv.
dernest som hand haver udj dølsmaal omgaadis med sine 3de: udj u=bluelig løsagtighed Auflede børn deris bortfald, og paa et u=ordentlig sted Stiltiendis dennem sielf hengrafvet, hvorfore samme gierning ansees af lige straf, som de der føder udj dølsmaal, bør derforre Eftter lovens 6te: bogs 6te: Capt: 8te: og 7de: art:, Eftterat hand Er halshuggen, da hans hofvet at settis paa En stage, og Endelig som hand saa tidt og oftte haver begaaet saadanne grofve misstædigskee gierninger bør derforre kroppen henleggis paa Stejle, andre slige u=dædigsker Mennisker til skrechelse og afskye. samt og Endelig dedtz foruden at have sin boedtz laad til sit herskab forbrudt.
Hvad sig Synderinden Øllegaard Michelsdatter hendis begangne Misgierninger anbelanger, da som hun Nu her for Retten frj villig haver giordt bekiendt og tilstaaet, at have auflet 2de ganger barn udj blodskam med denne sin Morbroder Gabriel Erichsen, hvorforre hun Eftter lovens 6te: bogs 13: Cap: 14: art: hendømmis at miste sit liv. Og Endskiøndt hun udj sin bekiendelse tilligemed de andre hos værende qvinder, bekiender det første af disse 2de hendis barn skal vere levende kommet til verden, og Eftter 8te dagers forløb Er hendøedt, saa dog adligevel kand denne hendis /:saa vel som deris:/ i saamaader giorde bekiendelse ej statueris, saa som hun tilligemed de overværende qvinder haver det forduldt, og derhos veret med videre udj det Stiltiendis hengrafvelse paa at u=ordentlig stæd; thi
270.
ansees hun da for samme dølsmaals giernings bedrifvelse at vere samme Straf undergiven, som de der føder udj dølsmaal, hvorforre hun Eftter lovens 6te: bogs 6te: Capt: 8te: og 7de art: bør hendis hofvet at settis paa En stage. Samt hendis Eftterladende Ejendeeler til sit herskab at vere forbrudt.
Hvad sig angaar Synder inden Marritte Olsdatter hendis begangne Misgierning, da som hun her for Retten frivillig, og udtungen, haver tilstaaet, hendis Mandtz giorde bekiendelse, i det, at hun førEnd de kom udj Ecteskab tilsammen, haver udj løsagtighed auflet Et barn sammen, hvilchet hun udj sin bekiendelse tilstaar at vere tilkommet før tiden, og var ej fuldbaaret, saa og tilstaaet, Eftter hendes Mandtz videre giorde bekiendelse, da samme barn tilkom, haver de begge alleniste det veret bekiendt, og stiltiendis med fødselen, samt barnedtz bortgrafvelse, veret sammen eenig, saa hun dermed haver i modgaaet dend ordentlig Maade, som i de tilfælder burde at vere. da for saadan i dølsmals barnefødsel, og dedtz u=lovlige omgangs Medfardt, ansees hun til straf, for samme hendis gierning at lide og undgielde Eftter lovens 6te: bogs 6te: Capt. 8te: og 7de: art: at miste sit liv, hendis hofvet at settis paa En stage. saavelsom sin boes laad til sit herskab at verre forbrudt.
Endelig og Belangende Mistæderen Gabriel Erichs: Moder, Maritte larsdatter, hendis sag angaaende, da haver hun frjvillig her for Retten bekiendt, iche at kunde fragaa, Jo at verre vidende hendis ovenskrefne Søns Mistædigskee gierningers øfvelse, særlig blodskams bedrifvelse, og om det første barn saavel Med føedtzelen som med dedtz døed og bort grafvelse, hvilchet i stæden hun som en Retsindig Moder, tilsynden
271.
at kundet bleven af strafvet, burde haftt det obbenbaaret for sin øfrighed, har derimod Neddult samme deris Misgierningers øfvelse, som de over Er bleven dismeere haarnachet udj deris syndige og u=bluelige lefnet, og der Eftter fremturet Med deris bedrifvelse: da for saadan hendis dylgelse, som det ej andet kand hentydis og appliceris til, End som et Rufferj af hende at vere begaaet, bør derforre Eftter lovens 6te: bogs 22 Cap: 1: art:, at Strygis til Kagen, og ved Bødelen her af fogderiet udføris.
Sr. Michel Hvid loed fremkalde Mestermanden Olle Jans: og tilspurde ham her for Retten, om hand iche var betalt for sin thienniste med delinqventen Øllegaar Michelsdatters henRettelse. dertil hand svare Ja at hannem af bemte. Sr. Hvid for denne Synderindens henRettelse var betalt med penger ? 4 rdr.
| 1736 | |
| Justisprotokoll for Helgøy 1736 | |
Til dette ting var indstefnet Niels Johansen qvæn boende i lyngen paa en findpladtz heder Qvitteberg, ved Stefnings mænd Petter Østberg Cvalvigen, og Svend Olsen Carnes, først for hand truer sine Naboer med hug og slag, for det andet for hand fører et u=Christelig lefnet i Mangemaader.
Dend indstefnte blef paaraabt om hand eller nogen paa hans vej? ne var tilstæde, men ingen fandes.
Om Stefnemaales Rigtighed fandis Petter Østberg skriftt under hans haand, saasom hand iche Er til tinget tilstæde, at have stefnt ham lovligen til dette ting.
Dend anden StefningsMand Svend Olsen som ved tinget var tilstæde, blef fremkaldet at afhemle Stefnemaalet, derpaa hand fremstoed og Eftter loven afhemlede Stefnemaalet at hand tilligemed benefnte Petter Østberg haver lovligen til dette ting indstefnet, Eftter Stefnemaals indhold.
Herskabes fuldmegtige Sr Michel Hvid, som var ved Retten tilstæde, fandt sig anliggende at forhøre denne sag, hvad visshed der kand faes, om den Indstefnte Niels Johansen qven u=skichelige og u=Christelige lefnet, hvorom mand vel til forn har hørt noget Rycte, men iche af saa visse personer, som ordentlig har villet anklage ham og staa der før, hand har heller iche sielf villet søgt tingene i alt dend tid hand her har boet, og End iche endnu
207.
Eftter stefnemaalet lader sig indfinde, at mand kunde forhøre ham sielf, maa derforre først ærbødig fornemme hos ærværdige Præsten Herr Simmen Kildahl, i hvis Meenighed hand boer Eftterdj hand Nu herved Retten er tilstæde, hvorledis samme Niels Johans: i dend tid hand haver været ved det hellige Embede her ved stæden, har forholt sig i sin Christendom inden og uden Kirchen.
Her til Herr Simen svarede, at hand haver været Præst derpaa stæden i 6: aar, de første tre aar haver Niels Johans: iche oftere søgt kirchen end Naar hand ville gaa til guds bord, hvortil hand da blef annammet i formodning om forbædring, de siste tre aar fra d. 10de Trinitatis Søndag 1733, Haver hand hverchen kommet til Kirche iche heller gaaet til gudsbord, iche heller hans kone,
Dernest tilspurdt hans Ærværdighed om der i andre maader er noget at sige paa hans forhold uden Kirchen, dertil hand svarede, at iblandt den ganskee Almue hans menighed gaar og har gaaet Rycte, at hand har øfvet signerie, og er Misstengt for u=lovlige Konsters brug,
Sagsøgeren i anledning af dette siste svar loed fremkalde saa megen Almue som var tilstæde af Carlsøe Sogn, og tilspurde dem, om nogen at dem er vitterlig Niels Johans: qvæn, at være beryctet eller at have øfvet nogen slags Signerie eller saadan u=lovlige Konster.
Dertil samtlige Almue i almindelig svarede at de har Noch hørdt bøyde rygtet gaaen at Niels Johans: qvæn bruger sinerie og Runeerie og i særdelished berettede, Peer Ols: qvæn boende
208.
paa Aarebugten i lyngen, og hans hansen qvæn boende paa StupEng i samme lyngsfiord, dennem var vitterligt og at have seedt og hørdt hannem læse i Brendeviin, til at indgive siuge folch for deris siudom; enddog det Er nogen lang tiid siden til omtrendt femten aars tid siden.
Almuen blef og tilspurdt, om Indstefnte qvæns forhold i Nabolavet, om hand er saa u=rolig og u=forligelig som Ryctet gaar om ham;
Dertil en find Johannes Olsen boende i Eidebugten svarede, at have hørdt af hans grande Christen lars: at klage over hans u=forligelighed i grandelavet.
Sagsøgeren loed ærbødig fornemme ved Retten om det agtes Nødig og til ladeligt i denne sag, at Peer Olsen, og hans hans: qvæner bekreftter deris beretning med Eed.
Eftter at dend Kongl: Eragtet pardoen tillader finnene fri for exsemplarites Straf, for finerie; saa er det og saa lang tid siden at dette skal verre passerit, eragtes derfor iche derpaa Nogen Eeds afleggelse af de 2de benefnte qvænner om deris her oven benefnte bekendelse!
Sr Hvid derpaa tilspurde hans ærværdighed Herr Simen Kildahl, om hand formoder nogen forbædring hos den indstefnte qvæn, og om hand uden forargelse kand taallis i Meeningheden Til Begge disse poster svarede Præsten Nej.
Herskabets fuldmægtige Michel Hvid som sagsøger lod derpaa protocollere, at eftter saadan denne sags beskaffenhed, at iche saa tilstrechelig beviis denne gang var at erholde, som udfodris, til at formeere en Criminel process imod Niels Johans: qvæn, og her løber er ganskee aar
209.
forbje før ting her igien holdis, I hvilchen tid dend Indstefnte Niels Johans: qvæn endnu kunde begaa meget ondt til forargelse iblandt de Enfoldige finner blandt hvilche hand boer; Saa viste hand iche bædre expedient, End at lade hannem fra sige sin findeplads Qviteberg der hand boer paa, og lade dend igien besætte ved andre indfødde skichelige og Nøedtrengende finner, og hand at forføye sig bort med sit tryllerie, hvor ved og sagen kand gribe Ende.
Da Beboende Mænd paa Nor=Eide er af Ombodsmanden Sr Michel Hvid til dette bemelte Sommerting indkaldet til forhør om det døde Barn som avigte sommer fandis paa benefnte NorEide, saavelsom alle andre der omkring boende, som noget derom kunde værre vitterlig.
Derpaa loed Ombodsmanden fornemme hos Indkaldede og tilstæde værende Almue, om der iche avigte sommer Eftter at Jegterne var afseglet siste stefne til Bergen sist i Julij Maanet, Er fundet et Barns lig i Søen ved Eide, hvorledis samme barns lig var beskaffet om der fandis drabstegn derpaa, om det iche blef besigtet før det blef begravet, om der kand vides, noget Mennisker, som maa have født samme spæde barn, og det omkommet eller nogen derom at være Medvidere om hvilche poster forlangis deris tilstrechelig Eftterretning?
En Egte gift Kone Maren Sørensdatter Nu tilholdende paa Carlsøen, var til dette ting indstefnet for begaaet lejermaal med dend Nu bort døde lars hansen af Børresund.
Dend indstefnte Møtte, og tilstoed leiermaalet, at værre begaaet i Børresund da hun thiente afgangne hans lars:, og hendis Egte Mand Anders hansen thiente i Qvitnes og som hun ved skrifttermaalet har udlagt til Barnefader bemelte hans larsens Søn lars hansen, som Nu og ved døden er afgaaen saa udlegger hun ham Endnu her for retten, og samme døde persoen har og kendt sig skyldig i gierningen.
Ombudsmanden Michel Hvid sætte herpaa i Retten, at som det er bekendt dette qvindemenniske i hendis Egtemands levende live har ladet sig af en anden Mands persoen
213.
beligge, som er u=hørligt og i høyeste maader forargeligt, saa paastaar hand derfor over hende en anseerlig Straf andre til exempel og afskye, hvorpaa er af Retten dom begerende.
Retten Eftterspurde om denne Maren Sørensdatter var nogen boes medel Eiende, derpaa almuen svarede at hun iche andet ejende andet Ringe klæder hun staar i her for retten. Herom dømt og afsagt.
Som denne Egte giftte qvinde Maren Sørensdatter er befunden, at have idj sit Egteskab begaaet horerie, og i saa maader auflet Barn med dend Nu hendøde dreng lars hansen hvor for hun Eftter loven bør bøde Eftter yderste formue; Mens som hun ingen formue er ejende, saa tilfindis hun derfor at straffis paa kroppen, med Nu her ved tinget at sættis i fiærren udj 2 timmer imedens søen fløer. hvilchen dom strax blef bragt til execution.
| 1741 | |
| Justisprotokoll for Helgøy 1741 | |
2det. til spurdes de om Nogen Nye Rødninger dette Aar er bleven lagte for landskyld; derpaa de svarede at udj Nest afvigte sommer er udj Ulsfiorden bleven lagte for skyld ? 5 Nye optagne Rødninger, saaog 9 Rødninger beliggende udj Balsfiorden, hvorom Der af Sorenskriveren for forfattede forRetning fuldkommeligen forklarer. og fogden er over levert
348.
9) ? Fogden Sr Andreas Tønders fuldmegtig tienner Mons = Knud Aslou som ved Retten var tilstæde, som paa bemelte sin Principals vegne proponerede, at hans Principals fra det Høylovlige Cammer Collegie er tilhende komne antegnelser udj hans for ? 1738 Allerunder daniste aflagde Regnskaber, udj hvis 3die post det høy lovlig Cammer Collegie reqvirerer, et louv skichet tings vidne om hvor Meget Olle Peersen qven bruger udj den i Balsfiorden i Aaret 1738 Nye lagte Jord Laxsevatten kaldet, hvor for hand paa sin Principals vegne at Almuen ville oplyse og forklare hvor Meget den om melte Olle Peersen qvæn har brugt i Jorden Laxevatten det benevnte aar ? 1738. hvor paa Almuen svarede at Olle Peers: det aar brugte, og Enda bruger den halfvedeel i Jorden, som er eftter legget 1 pd. fiskis landskyld, hvor om hand var tingsvidne begierende.